Gå til hovedindhold

Udbud om videomøder afgøres inden sommer

DeiC deltager i et fælleseuropæisk udbud om et system til videokonferencer, der ventes afgjort i andet kvartal 2017. I mellemtiden kan man afprøve alternativer.
Af
07/12/2016 09:12

GÉANT og NORDUnet koordinerer et fælleseuropæisk udbud om en platform til videomøder, der skal bruges af DeiC og en række andre nationale forskningsnet.

Oprindelig var det ventet, at udbuddet ville være afgjort i år. Men det er blevet forsinket, så en afgørelse nu ventes i andet kvartal 2017.

Formålet med udbuddet er at finde frem til et eller flere systemer, der kan opfylde de krav til videokonferencer, institutioner inden for forskning og uddannelse stiller.

To systemer i test

Begge DeiCs tilbud på området er fortsat i drift: Adobe Connect og Avaya/Scopia Desktop.

Endvidere kan institutioner afprøve to nye systemer, der tilbydes i test: Zoom og meet.deic.dk.

Hvis man ønsker at teste Zoom, skal man sende en mail til videokonf@deic.dk. Test af meet.deic.dk kræver blot, at man går ind på webstedet med browseren Google Chrome.

Anvendelse af systemerne sker på eget ansvar. DeiC garanterer ikke for oppetid og servicekvalitet, så længe systemerne er i test.

Ansøgningsfristen for at deltage i udbuddet er den 19. januar 2017. Der ventes indgået kontrakt for to år med mulighed for to års udvidelse.

Yderligere information