Bandwidth on Demand

Via en webside kan institutioner efter behov bestille kredsløb med med en fast topologi, kendte delays og en fastsat båndbredde.

Bandwidth on Demand (BoD) lader brugerne (i første omgang universiteterne) oprette kredsløb gennem forskningsnettet med en fast topologi, kendte delays og en fastsat båndbredde. Kredsløbene kan forbinde BoD-POPs (Point of Presence) i GÉANTs område. Dermed er både Danmark og resten af Europa dækket.


Øvrige netforbindelser med ekstra kapacitet:
Lukkede punkt til punkt-forbindelser | Lightpath Service


Struktur

En Bandwidth on Demand-POP består af en switch, der er forbundet til andre BoD-switche, typisk med en 10 Gbit/s backbone-forbindelse. Universitetet/institutionen skal tilslutte lokal infrastruktur til en port og kan derefter via et web-interface bestille et kredsløb fra denne port til en vilkårlig anden port på BoD-netværket. Kredsløbet vil typisk være på lag 2 - altså en ethernet-forbindelse, der som et minimum kan bruges til at etablere en lag 3-forbindelse på. I nogle tilfælde vil det også være muligt at transportere en VLAN-trunk.


Varighed

BoD er tænkt som en mulighed for at oprette en forbindelse på brugernes præmisser. Omvendt kræver systemet også, at forbindelser fjernes igen, når de ikke længere skal bruges. Der vil derfor være en maksimal levetid for denne type forbindelser. Ønskes kredsløb med en længere levetid, må man bestille en fast forbindelse gennem DeIC.


Yderligere information

BoD er et projekt under GÉANT og er beskrevet på deres hjemmeside.