DeIC Call 2013

I 2013 kunne forskere ansøge om midler til lokale supercomputere.

Denne og de øvrige sider om DeIC Call 2013 er hentet fra det daværende websted for DeIC. Vær opmærksom på, at det er historisk materiale, og at oplysningerne ikke nødvendigvis er gældende længere.


En af de opgaver, der fremgår af den aftale universiteterne har underskrevet i forbindelse med DeICs etablering, er at udfase den fondsfunktion, som det tidligere DCSC havde til finansiering af lokale HPC centre på universiteterne til fordel for initiativer på nationalt niveau.

Som en overgangsordning valgte DeICs bestyrelse at anvende 15 mio. kr. af den tildelte infrastrukturbevilling til en indkaldelse af ansøgninger til finansiering af anvendelse af High Performance Computing i forskningsprojekter.

DeIC Call blev åbnet den 12. april 2013 med ansøgningsfrist den 24. maj 2013. Vurderingen af ansøgningerne blev foretaget af Det Frie Forskningsråd, og modtagerne kunne offentliggøres i slutningen af 2013.

Den lange behandling havde primært baggrund i en ikke etableret og klar proces for DeIC som fondsuddeler. 

Indkaldelse af ansøgninger (på engelsk)

Modtagere af bevilling