Pilotprojekter på supercomputere

Forskere kan få tildelt regnetid og eksperthjælp til pilotprojekter, der udnytter de nationale supercomputere.

Nye brugere af supercomputere (HPC, high perfomance computing) kan få hjælp til at komme i gang fra DeIC. Ved at blive et DeIC eScience pilotprojekt får forskerne tildelt  regnetid på et af DeICs nationale supercomputeranlæg. DeIC finansierer regnetiden. Med tildelingen følger også hjælp til at komme i gang fra eksperterne ved anlæggene.

Fordele for pilotprojekter på Abacus 2.0

  • 1.000 regnetimer
  • Op til otte timers teknisk support

Fordele for pilotprojekter på Computerome

  • 10.000 regnetimer
  • Op til 40 timers teknisk support

De nominerede pilotprojekter bliver udnævnt til HPC-frontrunners inden for deres respektive forskningsfelter. Med æren følger en forpligtelse til at hjælpe med at sprede viden om brugen af supercomputere.

Bliv pilotprojekt

For at blive DeIC eScience pilotprojekt skal man indsende en interessetilkendegivelse til det anlæg, man ønsker at anvende.