Strategisk mål: Sikre opbygning af relationer og e-infrastrukturer til internationalt samarbejde og videndeling

De danske forskere arbejder i mange tilfælde i internationale projekter og med internationale samarbejdsparter. De anvender også forskellige forskningsressourcer i udlandet.

DeIC faciliterer dette samarbejde ved at levere understøttende e-infrastruktur som fx

  • internationale netforbindelser med høj kapacitet
  • internationalt samarbejde om identitetshåndtering
  • services, der gør det let at arrangere online møder og samarbejde

Derudover deltager DeIC aktivt i internationale fora med henblik på at opnå indsigt i den internationale udvikling inden for e-infrastrukturer. Her får DeIC også kendskab til muligheder og udfordringer for danske forskeres adgang til de internationale e-infrastrukturer.

DeIC søger at drage nytte af de synergieffekter, der kan opnås ved at samarbejde med European Spallation Source Data Management and Software Center (ESS-DMSC) i København.

Delmål

  • Sikre den nødvendige e-infrastruktur til internationalt samarbejde
  • Varetage dansk deltagelse i strategiske relevante internationale samarbejder og udviklingsprojekter
  • Etablere samarbejde med ESS-DMSC
  • Facilitere danske forskeres adgang til store internationale infrastrukturprojekter