Strategisk mål: Vedligeholde og videreudvikle en fundingplatform for forskningens e-infrastruktur

e-infrastruktur skal løbende opdateres for at vedblive at være relevant og anvendeligt. Krav og forventning omkring fx transport, opbevaring og beregning på eksponentielt voksende datamængder stiller stadig nye krav til e-infrastrukturen. Samtidig bevirker den teknologiske udvikling, at eksisterende udstyr forældes inden for en relativ kort tidshorisont.

DeIC ønsker at tilbyde et blivende højt niveau på den nationale e-infrastruktur til gavn for den nuværende og fremtidige forskning. Det kræver en stabil og langtidsholdbar finansiering at sikre den kontinuerte vedligeholdelse, fornyelse og genanskaffelse af e-infrastruktur, der kan leve op til udviklingen inden for såvel forskning som teknologi.

Delmål

  • Sikre adgangen for danske forskere til de helt store internationale regneanlæg
  • Etablere en selvbærende finansieringsmodel for nettet
  • Sikre en langsigtet finansieringsmodel for den øvrige e-infrastruktur gennem dialog med forskningsråd og universiteter