Feed-læser

RDA Plenary i Philadelhpia – hvad gik det egentlig ud på?

DeiC Blog - ons, 09/04/2019 - 08:48

“Is this your first plenary” er et almindeligt spørgsmål på Research Data Alliance, RDA’s, store konferencelignende halvårlige fællesmøder, kaldet Plenaries. Selv folk med mange års RDA-erfaring snakker om at møderne kan være svære at finde hoved og hale i. P13 som blev afholdt i Philadelphia i USA med 435 deltagere, var mit andet Plenary, og her giver jeg mit bud på hvad der foregik.

På overfladen ligner det en “almindelig” konference, dvs. med keynotes, paneler og breakout sessioner i forskellige spor. Selv om breakout sessionerne også typisk har oplægsholdere som gør rede for resultater på forskellige områder, skal man dog ikke have vovet sig langt inden for døren for at opdage at det handler om arbejdsmøder i de mange interesse- og arbejdsgrupper som udgør kernen i RDA. Disse grupper er på forskellige stadier i deres livscyklus og får tildelt mødetid på plenary-mødet efter konkret ansøgning. Man må således regne med i breakout-sessionerne at blive involveret i gruppediskussioner, brainstorms, afstemninger og andre former for interaktion som led i gruppens arbejde og planlægning af kommende aktiviteter.

Ligesom “rigtige” konferencer har et RDA Plenary en titel, for P13 var denne With Data Comes Responsibility. I sin indledning forklarede Hillary Hanahoe, RDA’s generalsekretær, at RDA er et buttom-up initiativ som skal bygge broer mellem fagområder, teknologier og lande for at vi kan bidrage til løsningen af de store problemer i samfundet. Hun understregede nogle af værdierne i ord som åbenhed, neutralitet og “pre-competitive” (det kan jeg ikke lige oversætte). Ansvarlighedstråden trak direkte over i keynote-talen af professor Julia Stoyanovich fra New York University: Translating Fairness, Accountability and Transparency into Data Science Practice (slides og video på https://www.rd-alliance.org/rda-13th-plenary-programme).

Julia Stoyanovich forsker i sociale konsekvenser af data science og afdækkede i sit oplæg en række eksempler på hvordan tilsyneladende objektive data-baserede tjenester ender med at reproducere etablerede fordomme fx. i forhold til køn, race og social status. Det var både fascinerede og skræmmende at følge hendes detaljerede gennemgang af en række konkrete services, som bruges aktivt i det amerikanske samfund, fx. i jobrekruttering og i fængselsvæsenet, og afdække indbyggede dilemmaer, fx. mellem individuel retfærdighed og kollektiv retfærdighed. Et meget tankevækkende oplæg, også i forhold til debatten i Danmark om konsekvenserne af den udstrakte brug af persondata – som fx. Beskæftigelsesministeriets plan om profilering af arbejdsløse.

Et andet eksempel på ansvarstemaet var et panel om FN’s verdensmål, Data for Sustainable Development: Opportunities, Challenges and Responsibilities som, hvis jeg forstod det rigtigt, i høj grad omhandlede udfordringerne ved at tilpasse de nationale statistiksystemer til at monitorere på udviklingen. Trods RDA’s ønske om at styrke mangfoldigheden, kunne det ikke skjules at antallet af ikke-vestlige deltagere var meget begrænset.

Ud over nogle få oplæg og paneler i plenum, består plenary-mødet hovedsagligt af break-out sessioner som hver tilbyder 8-10 forskellige BOF’s, interesse- og arbejdsgruppemøder. For at hjælpe deltagerne er de mange møder organiseret i nogle tematiske spor. Da de forskellige grupper selv planlægger arbejdet uafhængigt af hinanden, er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem det overliggende ansvarstema og break-out sessionerne. Det afspejler RDA’s buttom-up organisering at plenary-mødets tema ikke er styrende for indholdet i de mange break-out sessioner.

Jeg spekulerede på om det var fordi mødet blev afholdt i USA at klimadagsordenen ikke blev nævnt en eneste gang fra talerstolen i plenumsessionerne, trods ansvarlighedstemaet. Det er jo velkendt at netop data spiller en afgørende rolle for klimamodellerne og hele videnskaben omkring klimaforandringer. Jeg diskuterede dette spørgsmål med en af de finske arrangører af det kommende plenary-møde, som med titlen Data Makes the Difference bl.a. vil omhandle tackling grand societal challenges. Per Öster fra CSC i Finland nævnte klimaudfordringerne som eksempel da han præsenterede det kommende P14 plenary. Så måske kan vi der være med til at sætte fokus på hvad datavidenskab kan bidrage med for menneskeheden og vores samfund, og hvordan vi bedst sikrer at det sker på en gavnlig måde?

Plenary-mødet i Finland, RDA P14, afholdes 23.-25. oktober i nærheden af Helsinki.

Hvis du vil vide mere om hvad RDA tilbyder, kan du fx. kontakte den danske RDA-node. Det er gratis at melde sig ind i RDA som personligt medlem.

RDA Plenary i Philadelhpia – hvad gik det egentlig ud på?

Datamanagement Blog - ons, 09/04/2019 - 08:48

Abonnér på Danish e-Infrastructure Cooperation indsamler