DeIC Blog

Abonnér på DeIC Blog feed DeIC Blog
Danish e-Infrastructure Coorperation
Opdateret: 1 dag 17 timer siden

Klar, parat? Nyt persondataregulativ

tor, 03/16/2017 - 11:14

Som sikkerheds- eller datainteresseret er du formentlig meget opmærksom på EUs persondataforordning (også kaldet GDPR – General Data Protection Regulation), der skal være implementeret til maj 2018. Men hvis man – som jeg – ikke straks fanger, at forordningen strækker sig langt ud over it-sikkerhed og teknik, kan det komme som en overraskelse, hvor meget den betyder for f.eks. en kommunikationsafdeling.

Heldigvis hjælper det altid at trække i flok, og på et møde for nylig i europæiske GÉANTs arbejdsgruppe omkring kommunikation, SIG-MARCOMMs, delte vi erfaringer og forståelse af opgaverne på området. Vi blev specielt assisteret af Andrew Cormack, Chief Regulatory Adviser hos Jisc Technologies.

Fra DeICs side havde vi forberedt os med forudgående møder med chef for DKCERT, Henrik Larsen. Så vi havde rimeligt styr på, at langt de fleste af vores produktbeskrivelser skal opdateres med håndteringen af kravene fra GDPR. Vi skal også have set på måden, vi håndterer tilmeldinger til mailing-lister, og om der er givet samtykke nok til, at vi kan sende invitationer ud til DeIC konferencen til dem, der deltaget året inden, og meget mere.

Så lige nu føler vi på kommunikationssiden, at vi er parate. Ikke til den 25. maj 2018, hvor det hele skal være implementeret, men til at starte med at se på udfordringerne.

Det var langt fra tilfældet for vores europæiske kolleger på mødet i Poznan, Polen, hvor færre end halvdelen af de ca. 30 deltagere fra kommunikationsafdelingerne i andre forskningsnet overhovedet havde hørt om GDPR.

Har du overvejet, om informationen om, hvilken indflydelse det nye persondataregulativ har på rigtig mange af de aktiviteter, der er i en organisation, er kommet ud til de rigtige i din organisation?

Mere om SIG-MARCOMMs mødet:

Get in gear for GDPR!

Hvad skal vi med supercomputing i Danmark?

ons, 01/25/2017 - 13:58

Potentialet for anvendelse af supercomputing i Danmark er stort og uudnyttet. Som jeg ser det, er grunden manglende kendskab til hvad supercomputing er, hvad det kan bruges til, og hvorfor vi som nation har brug for det.

Vi har tre nationale supercomputing-anlæg i Danmark, og flere lokale anlæg på universiteterne. De nationale anlæg, kan både forskning og industri benytte sig af, men det sker slet ikke i den grad potentialet ellers er til.

Det er svært for nye forskere og fagområder at komme i gang. Nogle kender slet ikke muligheden, men for mange er det viden om hvordan man gør, der mangler. Ofte forbliver ekspertviden i faglige siloer, ikke af ond vilje, men mere grundet en traditionel forsknings-kultur, der ikke altid rummer et tværfagligt udsyn.

Hvis potentialet i supercomputing skal udnyttes, skal vi understøtte videndeling af de mange værktøjer, kompetencer og ikke mindst personlige ekspert-ressourcer på tværs af fagdiscipliner.

Som et led i en større indsats har DeIC har lanceret en podcast-kanal, der hedder Supercomputing i Danmark; her tager vi udgangspunkt i nok den vigtigste forsknings-facilitet når det gælder Danmarks eScience-fremtid.

Supercomputing i Danmark deler ud af forskernes egne erfaringer omkring f.eks opskalering af  forskningsdata, optimering af simuleringsmodeller, visualiseringer af menneskeligt uoverskuelige datamængder osv. – alt sammen forskningsmetoder, der rykker ind i takt med datamængder og -tilgængeligheden vokser eksponentielt.

Hvis Danmark skal ruste sig til at blive en stærk eScience nation er det vigtigt at vores supercomputer elite-brugere deler deres erfaringer og ekspertise med deres nationale forskningsfæller! Det vil vi fortsat arbejde for i DeIC eScience kompetencecenter.

Du kan finde podcast-kanalen her: https://vidensportal.deic.dk/podcasts

 

 

Danmark og The Research Data Alliance

tor, 01/05/2017 - 12:32

Danmark har nu en national gruppe under RDA.

Hvis forskningsdata skal deles og genbruges på tværs af forskellige fagligheder, så kræver det blandt andet gode metadata og håndtering af softwareformater. Sådanne problemstillinger – og mange andre – adresseres af det internationale samarbejde Research Data Alliance (RDA).

DM LedelsesCAB har anbefalet DeIC at træde ind i RDA som ”Organisational Member” med undertegnede som kontaktperson i ”Organisational Assembly”.

Efterfølgende har Lene Krøl Andersen oprettet en RDA National Group ved navn ’RDA in Denmark’: https://www.rd-alliance.org/groups/rda-denmark

Chairs, dvs. administratorer for gruppen er Diba Terese Markus (diba.markus @ deic.dk), Jonas Holger Hansen (jonas.holger.hansen @ deic.dk) og Lene Krøl Andersen (lene.krol.andersen @ deic.dk).

9th RDA Plenary Meeting foregår 5. -7.  april 2017 på Barcelo Sants Hotel, Barcelona, hvor bl.a. Mogens Sandfær, Lene Krøl Andersen og undertegnede deltager.

Mere om RDA samarbejdet følger senere i denne blog.

Skal Danmark spille på to heste i EU vedr. e-Infrastruktur?

tor, 01/05/2017 - 11:59

Det ser ud som om der internt i EU er to konkurrerende koncepter for etablering af europæisk e-infrastruktur.

DG Connect (The European Commission Directorate General for Communications Networks, Content & Technology) repræsenterer en top-down tilgang, som vi fx kender fra EGI, EUDAT og GEANT. Parallelt med at disse kendte infrastrukturorganisationer finder sammen og søger yderligere midler fra EU, så er DG RTD (Research and Innovation) gået i udbrud med professor Barend Mons som ”créateur”: Inspireret af udviklingen af internettet ønskes etableret et verdensomspændende net af e-infrastrukturer og relaterede services (European Science Open Cloud aka EOSC) til understøttelse af FAIR data og med ganske få regler for deltagelse.

Science clouden skal bestå af en række noder: En node kunne være et internationalt fællesskab omkring HPC til særlige fagligheder, et samarbejde omkring uddannelse af data-stewards eller et faglig fællesskab omkring håndtering af  sundhedsdata. Livsforløbet for sådan en node afhænger af relevansen for forskerne, som tænkes udstyret med købekraft, så de kan købe services fra de noder, der leverer den relevante vare.

Umiddelbart kan Danmark spille på begge heste. Dvs. etablere en node (eller gå med i en node) og samtidig søge et tættere engagement med fx EUDAT. På konferencen ”Digital Infrastructures for Research 2016” i Krakow i september talte Lene Krøl Andersen, Rene Belsø og jeg med ledelsen i EUDAT for at undersøge muligheden for et tættere samarbejde med EUDAT. Lene Krøl Andersen holder fast i denne dialog.

I november fik Danmark som bekendt besøg af Barend Mons (nyhedsartikel). Efterfølgende er flere muligheder for etablering af et node blevet diskuteret, fx i et nordisk samarbejde.

Måske de to fløje i EU bringes sammen om én tilgang til en EOSC? Hvis ikke, hvorledes skal Danmark så positionere sig?

Klare strategier for e-infrastruktur i Norge og i UK

ons, 01/04/2017 - 15:36

Ministerier og universiteter i samarbejde om fremsynede løsninger for lagring af HPC data.

Ikke kun i Finland tages der strategiske beslutninger om eScience – fx er handlekraften i Norge vedr. e-infrastruktur imponerende.

En granskning ledet af Roar Skålin, specialrådgiver ved det Norske Forskningsråds afdeling for forskningsinfrastruktur, har ført til en fremsynet løsning for HPC og dataopbevaring: En meget smal direktion står for to HPC-anlæg og tilhørende to lagringsinfrastrukturer, som spejler data. Ansvaret ligger overordnet hos en bestyrelse, hvor universiteterne er med omkring bordet, og penge til drift og opbygning er fundet ved, at ministeriet årligt bevilger NOK 50 mio., og de fire universiteter Oslo, Bergen, Tronheim og Tromsø tilsammen matcher dette beløb.

For den første periode var det Tronheim og Tromsø, der blev tildelt værtskabet, som dog kan skifte ved næste runde. Denne tilgang ligner, hvad man har gjort i UK, hvor seks HPC-anlæg fik penge af EPSRC i 2011, og kun ét af disse blev videreført i 2016, hvor der igen blev uddelt midler til seks HPC-anlæg efter en ansøgningsrunde.

Rene Belsø (rene.belso@deic.dk) deltog i uddelingen af midlerne i UK i 2016, og han kan give flere detaljer om arbejdet i Norge.

Datamanagement, Open Data og Forskningsintegritet – det hele i Flipped Class Room

ons, 01/04/2017 - 14:16

Finnerne bruger med stor succes Moodle til at undervise ph.d.-studerende i data management set i en open data og forskningsetisk kontekst.

På mødet ”Nordic Open Science and Research Forum 2016”, 21.-23.  november i Helsinki var der meget information om Finlands anbefaling af Open Data som en vej til mere innovation og mere forskning pr. euro.

Både i Norge og i Finland kan forskere medtage et beløb ved ansøgning om forskningsmidler i de statslige fonde til at dække omkostningerne forbundet med forvaltning af data på en måde, så disse data er FAIR (Findable, Accessible, Interoperable and Re-useable).

Alle steder i Norden er man enige om, at undervisningen af forskere i Open Science skal begynde med de forskerstuderende. Således har Henriikka Mustajoki, lektor ved University of Helsinki, etableret net- baserede ph.d.-kurser i Datamanagement, Open Data og Forskningsintegritet. Henriikkas baggrund er sundhedsvidenskabelig, men kurserne er for ph.d. studerende af enhver art.

Hvert kursus er på 2+1 ECTS i et flipped class room setup, hvor de 2 ECTS er webdelen (Moodle) med efterfølgende fremmøde til opgaveløsninger svarende til 1 ECTS (se evt. kursusbeskrivelse s. 12/13).

Inspirationen fra Finland er formidlet til Det Nationale Datamanagement Forums aktivitet vedr. ph.d.-kurser, og vi hører formentlig snart nærmere om mulighederne i et samarbejde med finnerne på dette område.

Lande omkring os er handlekraftige og leverer til EOSC

ons, 01/04/2017 - 11:00

Tyskland bruger 3 mio. € på etablering af national, generisk infrastruktur til forskningsdata.

Som nyt medlem i Knowledge Exchanges research data expert group deltog jeg i et møde afholdt ved Deutsche Forschungsgemeinschaft (DFG) i Bonn – Tysklands største uafhængige forskningfond.

Her erfarede jeg, at DFG er i færd med at etablere en generisk infrastruktur til forskningsdata – GeRDI-projektet (Generic Research Data Infrastructure).

Udmeldingen til universiteterne er tydelig: Hold op med jeres overdrevne niche-fokus! DFG vil i stedet etablere et nationalt netværk af infrastrukturer til forskningsdata og etablere et ”single point of access to data”. Det skal være DFGs bidrag til EOSC.

Der etableres tre e-infrastruktur-piloter i GerDI – et placeret i München, et i Kiel og et i Dresden. Derefter ruller DFG GeRDI-konceptet ud over hele Tyskland.

Læs mere om GeRDI på: http://www.edawax.de/2016/07/new-countrywide-rd-inf-project-approved-generic-research-data-infrastructure-gerdi-ready-to-get-off-the-starting-blocks/

Bør Danmark agere tilsvarende helhedsorienteret – og kan vi?

Image by Open Knowledge Foundation / CC BY-SA 4.0