Historien bag DeiC

DeiC samler aktiviteter inden for netværk og supercomputere, der tidligere lå hos Forskningsnettet og DCSC.
NEUCC-maskinstue i bygning 305 på DTU

DeiC (Danish e-infrastructure Cooperation) blev etableret i 2012 under Uddannelses- og Forskningsministeriet ved aktstykke nr. 70 af 19. april 2012. DeiCs officielle navn i aktstykket er Dansk e-Infrastruktur Samarbejde.

Den nye organisation var resultatet af en sammenlægning af to aktiviteter: Supercomputeraktiviteterne under DCSC (Danish Center for Scientific Computing) og Forskningsnettet, som hørte under DTU og blev drevet af UNI-C.

Forskningsnettet

Universiteternes første it-systemer var placeret i regionale regnecentre:

  • NEUCC (Northern Europe University Computing Center) ved DTU i Lyngby fra 1965
  • RECKU (Det Regionale EDB-Center ved Københavns Universitet) fra 1970
  • RECAU (Det Regionale EDB-Center ved Aarhus Universitet) fra 1971

De tre centre blev i 1985 fusioneret til UNI-C.

Fra omkring 1984 var universiteterne begyndt at koble deres lokalnet sammen, så de kunne kommunikere med hinanden. Det skete via broer: På den ene side af broen var lokalnettet tilsluttet via Ethernet, på den anden side var der en fastopkoblet telelinje til det andet universitet.

Efterhånden blev arkitekturen udbygget med routere, der anvendte protokolfamilien TCP/IP. Dermed drev UNI-C det første store netværk i Danmark baseret på den teknologi, som internettet anvender. Nettet, der gik under navnet DENET, blev da også koblet til internettet.

Senere blev aktiviteterne organiseret under navnet Forskningsnettet, der siden 2003 har været brugerbetalt via en konto på finansloven. Frem til etableringen af DeiC i 2012 blev Forskningsnettet administreret af et netsekretariat, der hørte under DTU, mens driften var udliciteret til UNI-C.

Supercomputere

En supercomputer er en computer til videnskabelige beregninger, der er kraftigere end de gængse computere. Ud fra den løse definition kan man betegne den første computer hos NEUCC som Danmarks første supercomputer. Det var en IBM 7090, som ved leveringen i juli 1965 fordoblede Danmarks totale regnekapacitet.

Den første egentlige supercomputer i UNI-C-regi var en Amdahl VP1100 vektorprocessor, som blev indkøbt i 1987. Vektorprocessorer er specialiserede computere til hurtig beregning med mange ens operationer i hvert beregningsskridt på lange talrækker (vektorer).

UNI-C drev flere supercomputere, der var placeret i Lyngby. Forskere fra universiteterne kunne tilgå dem via Forskningsnettet.

I 2001 blev DCSC (Danish Center for Scientific Computing) etableret. I modsætning til UNI-C's centraliserede organisation var DCSC decentral: Centeret uddelte midler til etablering af regnekraft ude på de enkelte universiteter.

Den fremherskende teknologi var nu grid-computing, hvor en stor mængde computere baseret på standardudstyr kobles sammen i et højhastighedsnetværk. Til at fremme den udvikling kørte Danish Centre for Grid Computing (DCGC) fra 2003 til 2007. I 2008 fusionerede DCSC og DCGC.

Ved etableringen af DeiC blev der overført 50 mio. kr. fra finanslovens pulje til forskningsinfrastruktur. De blev anvendt til at etablere DeiC's tre nationale supercomputere.

DeiCs nationale supercomputere er etableret ude på og i samarbejde med enkeltuniversiteter og institutioner. Men de er tilgængelige for alle forskere på danske universiteter og forskningsinstitutioner. Dermed er der tale om en kombineret central/decentral model.

Datamanagement og kompetencecenter

I april 2011 offentliggjorde Styrelsen for Forskning og Innovation resultatet af seks faglige panelers indstillinger til de kommende års behov for forskningsinfrastruktur inden for forskellige fagområder. Arbejdet resulterede i en dansk roadmap for forskningsinfrastruktur.

Ifølge roadmappen skulle DeiC etableres som en sammenlægning af DCSC og Forskningsnettet. Endvidere skulle der under DeiC etableres et nationalt kompetencecenter, der skulle udbrede kendskabet til eScience.

Under arbejdet med at definere rammerne for DeiC blev det vedtaget, at organisationen også skulle tage sig af området forskningsdatamanagement.

Læs mere