DeiC Nationale Kulturarvscluster

Kulturarvsclusteret får ny strategi

I marts måned 2017 har Det Kgl. Bibliotek foretaget en omfangsrig evaluering af samarbejdet med leverandøren af software-systemet BigInsights til Kulturarvsclusteret, IBM. Installationen af systemet var forventet at være afsluttet med udgangen af 2015. Dermed er projektet mere end et år forsinket, og der er stadig ikke et velfungerende Kulturarvscluster.

Dansk

DeiC indbyder til pilotprojekter på Kulturarvsclusteret

DeiC inviterer forskere til at indgive interessetilkendegivelser om at blive et nationalt eScience-pilotprojekt. De udvalgte forskningsprojekter får adgang til at bruge Kulturarvsclusteret, der er en mindre supercomputer placeret ved Statsbiblioteket i Aarhus.

Invitationen gælder primært humanistiske og samfundsfaglige forskere, men andre forskningsområder kan også komme i betragtning.

Dansk

Kulturarvscluster er åbnet

Børge Obel, DeiC, departementschef Marie Hansen, Kulturministeriet, Bjarne Andersen, StatsbiblioteketI dag åbnede DeiC Nationale Kulturarvscluster, Statsbiblioteket i Aarhus. Den nye supercomputer er DeiCs tredje. Den er koblet op på de store databaser over den digitaliserede danske kulturarv, som Statsbiblioteket vedligeholder.

Dermed giver supercomputeren forskere mulighed for at søge i og behandle data fra danske aviser, radio- og tv-udsendelser, samt websider.

Dansk

Pressemeddelelse: Millioner af medier kan analyseres på nyt Kulturarvscluster

Dansk

Behandling af Big data er ikke længere forbeholdt forskere inden for teknik og naturvidenskab. Med den nye supercomputer DeiC Nationale Kulturarvscluster, Statsbiblioteket i Aarhus får forskere inden for humaniora nemlig mulighed for at dykke ned i massive datasæt fra millioner af tv- og radioudsendelser, hjemmesider og historiske aviser og analysere dem. Dermed bliver det meget lettere for forskerne at bedrive kvantitativ forskning og dermed vise sammenhænge, vi ikke har kendt før og berige os med ny viden om dansk mediekultur og kulturhistorie.

Supercomputer styrker forskning i dansk kulturarv

Det nationale kulturarvscluster er en supercomputer med adgang til Statsbibliotekets digitale kulturarvsmaterialer. Der er også kapacitet til, at forskere kan anvende systemet på egne data.

Statsbibliotekets digitale kulturarvsarkiver omfatter blandt andet en stor samling radio- og tv-udsendelser, et avisarkiv og et arkiv over alle danske websider. Med kulturarvsclusteret får forskere for første gang mulighed for at udføre big data-forskningsprojekter i digital dansk kulturarv.

Dansk
Abonnér på RSS - DeiC Nationale Kulturarvscluster