Data.deic.dk

Data.deic.dk er en tjeneste, der giver mulighed for at lagre, dele, synkronisere og genfinde data.

Data.deic.dk er rettet mod de særlige behov, som forskere har for forskningsdatamanagement.

En bruger kan lagre data, der automatisk synkroniseres mellem brugerens enheder. Synkronisering kan også vælges fra, så man undgår at fylde sine mobile enheder med store mængder data.

Brugere skal være tilknyttet en dansk akademisk institution, men gæster kan inviteres af brugerne. Brugere autentificeres via WAYF.

Betalingsmodel

Der er to kategorier af brugere:

  1. Brugere på en institution der har en indgået en aftale med DeIC om brug af data.deic.dk. Disse brugere logger på tjenesten via WAYF. Deres institution betaler samlet for brugen af tjenesten.
  2. Brugere på en institution, der ikke har indgået en aftale med DeIC om brugen af tjenesten, har mulighed for at indgå en individuel aftale med DeIC om brugen af data.deic.dk. Disse brugere logger normalt også ind via WAYF, men modtager individuelle regninger for brugen af tjenesten.

Herudover kan der i forbindelse med udviklingsprojekter indgås aftaler med parterne om andre afregningsformer. Alle brugere skal uanset dette være velidentificerede personer.

Priser

Betalingen for brugen af data.deic.dk er baseret på den mængde plads, man bruger:

  • Datalagring koster 2 kr. / gigabyte / år (ekskl. moms).
  • Der betales ikke separat for andre forbrugselementer (såsom oprettelse, datatransport, app etc.).
  • Fakturering sker kvartalsvis.
  • Fakturaer under 25 kr. bliver ikke genereret.

Det sidste punkt betyder, at forbrug på en individuel aftale under 50 GB i praksis er gratis.

Samarbejdspartnere

Data.deic.dk er baseret på ownCloud og udvikles i samarbejde med AARNet (Australia’s Academic and Research Network). Data.deic.dk er bygget på open source-software. Foruden ownCloud er det FreeBSD, ZFS, Apache og PHP.

Yderligere information