Support på iPass

Få support fra din institution, fra DeIC eller via nettet.

Kontaktpersonen for iPass ved din institution kan løse en række problemer i forhold til iPass. Du kan finde din kontaktperson under menupunktet: Oprettelse. Du er også velkommen til at kontakte iPass-support ved DeIC. Tjensteansvarlig Ole Frendved Hansen, email.

Hotspot Finder

Få vist adgangspunkter på et kort med 'Hotspot Finder'.
Fra smartphone: http://mobile-hotspot-finder.ipass.com/
Fra laptop: http://hotspot-finder.ipass.com/

iPassConnect og iPass Open Mobile

iPass Open Mobile er afløseren for det tidligere klientprogram, iPass Connect.
Open Mobile findes til Android, iPhone/iPad, Windows og Mac.

Download iPass-software (iPass-klienter)

På følgende side kan du downloade klienter til både Windows, Mac og flere forskellige PDA´er: Åbn download-side. Når du har installeret software, åbner du programmet og skriver dit brugernavn og password: (PC: Settings > Login Information. Mac: iPassConnect > Preferences).

Brug af iPass uden klientsoftware (f.eks. til Linux)

iPass anbefaler, at man altid bruger deres klientsoftware, idet den giver mulighed for ekstra kryptering i opkaldsfasen og for kvalitetsmålinger af deres service. Men bruger du Linux eller et andet operativsystem, hvortil klientsoftware ikke findes i dag, kan du bruge iPass-tjenesten uden klientsoftware. Fremgangsmåden er forskellig, alt efter om du bruger modem eller WIFI/ethernet-kabel.

Tilslutning via hotspot uden klient

Ved logon via både WIFI og ethernet-kabel, er det mest almindelige, at din maskine kan etablere en netforbindelse v.h.a. automatisk tildelt IP-nummer (DHCP). I forhold til WIFI slutter du din maskine til access-punktet for stedet og åbner din browser. Dernæst præsenteres du for en webflade, hvor du f.eks. kan vælger iPass blandt en række andre udbydere. Efter at du har valgt iPass, logger du ind ved at angive dit brugernavn på denne måde: IPASS/tst00002@fsknet.dk og dernæst din adgangskode. Den markerede del af brugernavnet er her det, du normalt kender som dit iPass-brugernavn.

Hvis du ikke får nogen webflade frem i browseren, kontrollerer du tilslutning til access-punktet, og om du har fået tildelt et IP-nummer. Eventuelt skal du finde et område, hvor der er bedre dækning. 

Keywords: