Gå til hovedindhold

Rammeværk og nyt katalog over ressourcer støtter praktisk implementering af FAIR

EOSC-projektet FAIR-IMPACT har udviklet praktiske værktøjer til alle, som arbejder med forsknings-data management.
Af
06/05/2024 13:05
Billede
Klodser FAIR
Foto: iStock

Der er god hjælpe at hente i 2 nye tiltag fra EOSC-projektet FAIR-IMPACT, hvis du skal i gang med eller videre med et FAIR-ificerings-projekt, hvad enten du arbejder med at gøre et repositorium mere FAIR, skal opdatere en data management plan, eller du arbejder med at engagere flere forskere i vigtigheden af FAIR-principperne.

Om FAIR IMPACT

EOSC Projektet FAIR-IMPACT har det formål at understøtte den praktiske implementering af FAIR-principperne gennem en række åbne kald og arbejdspakker, som arbejder dedikeret med udbredelse af FAIR principperne, inden for emner som f.eks. PIDs, metrikker, ontologier og interoperabilitet. DeiC er en del af FAIR-IMPACT konsortiet og deltager aktivt i arbejdsgrupperne.

FAIR Implementation Framework

Det kan være svært at vide, hvor man skal begynde, når man arbejder med at gøre forskningsdata mere ”FAIR”. Her er der god hjælp at hente i at bruge et rammeværk, som kan give struktur på arbejdet og sikre, at man får gjort sig de relevante overvejelser.

Det nye rammeværk fra FAIR-IMPACT ”The FAIR Implementation Framework” (FIF) præsenterer en række spørgsmål, som opfordrer til refleksion over egne kapaciteter, behov og ressourcer. Besvarelsen af disse spørgsmål gør det muligt at udforme en handlingsplan og strukturere arbejdet i sit FAIR-ificerings-projekt. Rammeværket lægger vægt på både udviklingen af kapaciteter og på aktiv deltagelse til at fremme praksisser, der understøtter FAIR-principperne, og bygger på en tilgang, der tidligere er anvendt af EOSC-projektet FAIRsFAIR.

Billede
FIF
Foto: catalogue.fair-impact.eu

Illustration af The FAIR Implementation Framework (FIF). Se mere information her. 

Katalog over FAIR værktøjer og ressourcer

Leder du efter en bestemt type ressource eller viden om FAIR? Så er er der hjælp at hente i det nye katalog, hvor alt lige fra guidelines og håndbøger (FAIR adoption handbook for universities) til FAIR ’opskrifter’ (The FAIR Cookbook) og værktøjer, som kan vurdere, hvor FAIR dit datasæt er (f.eks. F-UJI) er samlet et sted. Der er i alt 43 ressourcer tilgængelige, som kan filtreres via videnskabeligt domæne, ressourcetype, brugere og licenstype, og der tilføjes løbende nye ressourcer. Kataloget er designet som en dynamisk platform, der letter opdagelsen af FAIR værktøjer og ressourcer.

Gå på opdagelse i kataloget her: https://catalogue.fair-impact.eu/resources. Hvis du har erfaringer med at udnytte ressourcerne, hører vi meget gerne fra dig. Du er velkommen til at kontakte Sandra Boerman på sandra.boerman@deic.dk.