Bestyrelse

DeiC ledes af en bestyrelse, som på vegne af universiteterne har ansvaret for den overordnede og strategiske ledelse samt drift af samarbejdet. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen godkender bestyrelsens strategiske og principielle beslutninger af økonomisk eller retlig karakter.

Bestyrelsen består af en formand og otte medlemmer. Formanden og bestyrelsesmedlemmerne kan maksimalt være medlem af bestyrelsen i 8 år.

Hvert af de otte universiteter udpeger en repræsentant fra sin øverste ledelse som medlem af bestyrelsen. Det enkelte bestyrelsesmedlem varetager DeiC’s interesser.

Danske Universiteters Rektorkollegie udpeger i fællesskab en formand for bestyrelsen med viden om digital forskningsinfrastruktur og erfaring med strategisk ledelse fra et af de danske universiteter. Formanden må ikke være ansat på værtsuniversitetet.

Anbefalinger for perioden 2018-2028, set i lyset af forskningens digitalisering og globalisering

DeiCs bestyrelse og direktion udarbejdede i foråret 2017 et sæt anbefalinger til en sammenhængende e-infrastruktur til fremme af dansk forskning.

Analyserapport: Digital infrastruktur til forskning i verdensklasse 2025

DeiC har efter anmodning fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse og Rektorkollegiet udarbejdet en analyserapport om digital infrastruktur til forskning med fokus på tre områder:

  1. En behovskortlægning med udgangspunkt i en vurdering af forskernes nuværende behov samt en vurdering af behovene i et fem-ti-årigt perspektiv.
  2. Et benchmark af nationale løsninger i en række sammenlignelige lande, herunder organiseringsmodel og økonomi.
  3. En analyse af den europæiske udvikling på området.

Rapporten er leveret til Styrelsen for Forskning og Uddannelse den 20. december 2017, og vil være en del af det vidensgrundlag, der skal danne baggrund for drøftelser om en fælles strategi for det nationale e-infrastruktur-samarbejde for perioden 2019-2029.

Bestyrelse

InstitutionMedlem
CBSProfessor Helle Zinner Henriksen (formand)
AAUDekan Thomas Bak
AUVicedirektør Jakob Rathlev
CBSInstitutleder Carsten Sørensen
DTUUniversitetsdirektør Claus Nielsen, stedfortræder Steen Pedersen
ITUProfessor og forskningschef Morten Hjelholt
KUProdekan Lise Arleth
RUCUniversitetsdirektør Henrik Zobbe
SDUDekan Marianne Holmer

Observatører

  • René Michelsen, Chefkonsulent, Uddannelses- og Forskningsministeriet
  • Hanne-Louise Kirkegaard, Chefkonsulent, Uddannelses- og Forskningsministeriet
  • Kira Vinberg Iversen, Chefkonsulent, Danske Universiteter

Bestyrelsesmøder

Bestyrelsen holder møde minimum 4 gange årligt. Herudover kan aftales yderligere møder og seminarer, samt skriftlige høringer om specielle emner. Efter godkendelse af referat fra mødet offentliggøres det på DeiCs website. Bilag fra mødet betragtes generelt som fortrolige og offentliggøres ikke.

Mødereferatar