Søg om regnekraft

Som forsker på et dansk universitet har du forskellige muligheder for at få adgang til e-ressourcer på både danske og udenlandske HPC-anlæg.

Regnekraft gennem DeiC

De nationale HPC-ressourcer koordineret gennem DeiC består af henholdsvis:

  • Nationale e-ressourcer, som fordeles efter opslag og ansøgning. Der er kald til de nationale HPC-ressourcer to gange om året.
  • Lokale ressourcer, som søges via eget universitet
  • HPC Sandkassemidler der kan benyttes til test og søges via HPC Helpdesken

Gennem EuroHPC-samarbejdet har danske forskere via DeiC desuden adgang til en række europæiske supercomputere.

Hvilket anlæg skal jeg vælge?

Du finder beskrivelser af de nationale HPC-anlæg i DeiCs tjenesteoversigt. DeiC har desuden udarbejdet en vejledning til ansøgning på internationale anlæg gennem EuroHPC.

FAQ
Hvad er processen for tildeling af nationale e-ressourcer?

Der er kald til de nationale HPC-ressourcer to gange om året. Ansøgningerne gennemgår først et administrativt tjek og dernæst en teknisk og faglig evaluering. Herefter sendes et bevillingsbrev til modtagerne af de nationale HPC-ressourcer. Efterfølgende får modtagerne desuden en mailinvitation fra det relevante HPC-center. Tildeling af ressourcer sker henholdsvis primo juli og primo januar. Læs mere om processen for tildeling af de nationale HPC-ressourcer.

Hvem vurderer min ansøgning?

E-ressourceudvalget er ansvarlig for uddeling af regnetid på de forskellige supercomputere.

Den tekniske evaluering af ansøgningerne varetages af DeiCs centrale Back Office funktion ved HPC Chef Eske Christiansen i samråd med e-ressourceudvalget. E-ressourceudvalget er udpeget af DeiCs bestyrelse.

Læs mere om E-ressourceudvalget her. 

Hvad er HPC-sandkassen?

For at give flest muligt adgang til HPC, og får at højne kompetencerne hos nye brugere, tilbydes der også regnetid på en såkaldt "sandkasse"-del af de nationale ressourcer.

Planen er, at alle med tilknytning til de danske universiteter skal kunne få adgang til de forskellige nationale HPC-ressourcer. Formålet er nemlig at give adgang til både testkørsel, studenterprojekter, projekter, hvor man er ved at forberede en større ansøgning om regnetid og også adgang til regnetid i forbindelse med bachelor- og specialeprojekter, samt til undervisningshold i mindre omfang. På den måde har flere mulighed for at stifte bekendtskab med HPC, og få en forståelse for, hvordan det kan bruges i forskning. Alt sammen for at udvikle potentielle brugeres HPC-kompetencer. Læs mere om HPC-sandkassen her.

Få hjælp 

Hvis du er I tvivl om, hvad du skal vælge, og hvordan du ansøger, skal du I første omgang kontakte dit universitet. Tekniske spørgsmål vedrørende brug af tildelte e-ressourcer kan rettes til DeiC Helpdesk.