Forskningsnettet

Forskningsnettet er udviklet til at opfylde de krav som forsknings- og uddannelsesverdenen stiller til et robust netværk, hvilket på mange måder gør det til noget helt andet end en kommerciel internetopkobling.

Spindelvæv af metalmaterialer

Forskningsnettet forbinder de danske universiteter og forskningsinstitutioner direkte med hinanden, med de andre forskningsnet i verden og med internettet generelt. 

Det betyder, at der er en række fordele ved at anvende forskningsnettet fremfor en almindelig opkobling hos en kommerciel internetudbyder.

  • Overkapacitet
  • Lav forsinkelse
  • Garanti for kvaliteten hele vejen
  • Internationalt samarbejde
  • Platform for test, udvikling og medbestemmelse
  • Adgang til tjenester

Forskningsnettet i hele verden

Forskningsnettet sørger for forbindelsen til andre nationale og internationale netværk, og binder således hele verden sammen med dit skrivebord eller laboratorieudstyr. Forskningsnettet i Danmark forbinder til forskningsnet i resten af verden gennem en række samarbejdspartnere. Ligeledes udbydes en stribe relaterede tjenester til eksempelvis trådløst netværk og VPN-forbindelser. Forskningsnettet leverer udlandsforbindelser via NORDUnet og GÉANT.

Lysledere til 275 adresser

Illustration af Forskningsnettet 2025

Forskningsnettet er et højhastighedsnetværk, der forbinder de danske universiteter og forskningsinstitutioner. Nettet har eksisteret siden 1987 og har omkring 90 institutioner tilsluttet.

Nettet er bygget på egne optiske fibre, hvilket i praksis betyder, at opgraderinger er billige eller gratis, at nettet ikke kan aflyttes på afstand og at driftssikkerheden i krisesituationer er meget høj.

Udlandsforbindelserne sker fra de to knudepunkter i henholdsvis Ørestad og Lyngby (hvor der også er forbindelse til det øvrige danske internet via DIX). Herfra udgår en mængde 10 og 100 Gbps-forbindelser til institutionerne ud over landet.

Desuden er der mange direkte forbindelser på kryds og tværs i nettet til understøttelse af interne net på geografisk adskilte lokationer for de enkelte institutioner – særligt i de større byer.

Den internationale trafik fra Danmark går via NORDUnet og GÉANT fra både Lyngby og Ørestad.

Fordele ved Forskningsnettet

Her kan du læse mere om de fordele, der er ved at anvende forskningsnettet fremfor at benytte en almindelig opkobling hos en kommerciel internetudbyder.

01
Overkapacitet

Hos forskningsnettet har vi en forbindelse på 10Gbps og deler ikke kapaciteten i backbone med andre brugere, som f.eks. de kommercielle netværksleverandører gør.

02
activity
Lav forsinkelse

I sit netværksdesign er forskningsnettet optimeret efter at opnå den kortest mulige forsinkelse med de mest direkte veje og mindst muligt udstyr på vejen – noget som ikke kan lykkes på samme måde med kommercielle netværk.

03
Garanti for kvaliteten hele vejen

Forskningsnettet sikrer kvaliteten helt til den anden ende, både på det routede internet og dedikerede punkt-til-punkt-forbindelser. Såvel i Danmark som internationalt. En garanti, man ikke nødvendigvis får med en traditionel internetforbindelse.

04
Adgang til tjenester

Med Forskningsnettet får du adgang til en verden af dedikerede tjenester, der udvikles til at understøtte forskning og undervisning.

05
wikis
Internationalt samarbejde

Konstruktionen med et særligt netværk til forsknings- og uddannelsesinstitutioner er udbredt i det meste af verden og sikrer kvalitet og båndbredde for internationale forbindelser samt en samarbejde om en række tjenester.

06
activity
Test, udvikling og medbestemmelse

DeiC kan give adgang direkte til udstyret, så forskere inden for it og netværk kan afprøve teorier og udføre eksperimenter på dele af infrastrukturen, samtidig med at du bliver del af et fællesskab, hvor du kan få indflydelse på udviklingen. 

Få hjælp

Hvis du har behov for yderligere information om information om Forskningsnettet eller tilhørende tjenester, så finder du relevant information på de enkelte sider.

Kontakt

Hvis du vil vide mere så kontakt Martin Bech, der er chef for Forskningsnettet.

Martin Bech