Zoom

Online-mødetjenesten Zoom hører til blandt de mest anvendte tjenester i DeiC, og den er velegnet til alt fra videomøder til fjernundervisning.

Zoom tilbyder videomøder til forsknings- og uddannelsessektoren med høj brugervenlighed, stabilitet og skalerbarhed. 

Zoom ved DeiC er sektorens helt egen udgave af den populære videokonferencetjeneste fra Zoom. Alle førstegangsbrugere kommer hurtigt i gang. 

Tjenesten består af licenser til brug af Zoom via desktop, mobil, tablets, samt rum-installationer i en hybrid infrastruktur. Mødetrafikken afvikles via egne servere og dataforbindelser, og optagelse kan ske til sektorens egne servere, hvorved kontrollen over performance og data er væsentligt øget.

Zoom via DeiC

DeiCs Zoom-tjeneste er hostet hos NORDUnet, som også afløfter udbudspligten.

Ofte stillede spørgsmål
Hvornår bruges Zoom fra DeiC?

Zoom fra DeiC benyttes når institutionen har et eller flere af disse behov:

  • Nem og brugervenlig løsning til online møder, undervisning, webinar m.m.
  • Møde-skalerbarhed op til 10.000 samtidige deltagere, med fuld videovisning af deltagere
  • Mødeværktøjer som audio-, video- og skærmdeling, chat, fildeling, optagelser
  • Avancerede værktøjer som tavlefunktioner, ”breakouts”, ”waiting room”
  • Skalerbarhed i breakouts med op til 100 breakouts med op til 1000 deltagere
  • Integration med tredjepartsværktøjer som LMS, Outlook, mm.
Hvem kan bruge Zoom fra DeiC?

Institutioner tilknyttet forskning og uddannelse: Zoom-licenser, der administreres af DeiC, er henvendt til brugerne fra forsknings- og uddannelsessektoren, og kan således ikke benyttes eller købes af øvrige virksomheder, private brugere eller andre institutioner.

Hvad kræver det at bruge Zoom fra DeiC?

Institutionsopsætning: Institutioner, der benytter Zoom fra DeiC, får egen Zoom-instans, herunder egen landingsside i formatet: institutionsdomænenavn-dk.zoom.us, hvorved institutionen har fuld administrationsadgang til konfigurationer, brugere, og integrationer.

Brugere: Almindelige brugere skal benytte en pc, mobil, eller tablet med internetadgang. Det tilrådes at benytte Zoom klientsoftware, der er nyere end 2 måneder, og undtagelsesvis kan en almindelig nyere browser anvendes.

Hvad koster det at bruge Zoom fra DeiC?

Grundprisen for brug af Zoom fra DeiC beregnes på baggrund af antal fuldtidsansatte ved din institution. Minimumsbeløbet, der dækker 500 ansatte er eksempelvis 40.897,16 DKK eksklusiv moms per år.

Hvad med jura, sikkerheden og persondata?

Adgangskontrol: Adgangskontrol sker via SSO / SAML / WAYF via brugernes eget brugernavn og adgangskode fra institutionen.

Kryptering: Zoom tilbyder et højt niveau af kryptering og databeskyttelse. Se mere information i højremenu-link.

Dataopbevaring: Optagelser opbevares hos NORDUnet’s datacenter i Danmark, samt eventuelt via integration med Kaltura, Panopto, mm. Filer delt via fildeling, opbevares på Zooms server-cluster i EU i krypteret format.

Logning: Statistik og logning af transaktioner under tjenesten kan tilgås under Zooms administrationsmodul.

Backup: Data beskyttes via spejling af diske, og dublering af indhold til 2 lokationer.

Persondata: Zoom fra DeiC indebærer accept af Zooms vilkår for privatliv.

Brugerens rettigheder: Bruger-institutionen kan med et bruger-ID understøtte retten til indsigt, sletning, rettelse og portering.

Databehandleraftale: DeiC tilbyder databehandleraftale på baggrund af underdatabehandleraftale mellem DeiC og NORDUnet.

Risikovurdering: DeiC har udarbejdet en separat risikovurdering, som du finder link til i højremenu'en.

Hvilke organisationer benytter Zoom ved DeiC/NORDUnet?

Nedenstående organisationer benytter alle Zoom ved DeiC/NORDUnet.

Klik på linket for at gå til landingssiden for Zoom for den enkelte institution.

Få hjælp

Slutbrugersupport leveres fra egen organisation. Se i teksten ovenfor, om din organisation er tilsluttet.

Kontakt

Du kan kontakte DeiC for mere information om Zoom ved at rette henvendelse til tjenesteansvarlig, Thorkild Jensen. Øvrige henvendelser ved Zoom:

Juridisk ansvarlig: DeiC, DTU (CVR 30 06 09 46) (Databehandler)

Hostingpartner: NORDUnet (underdatabehandler)

Systemleverandør: Zoom (underdatabehandler)