FileSender – uundværlig i forskernes hverdag
Hvor befinder din institution sig på listerne for brug af FileSender? Se data fra januar og februar 2025, som taler sit tydelige sprog.
FileSender-værktøjet er udviklet blandt de europæiske forskningsnet for forskningsmiljøerne i Europa. FileSender gør det muligt at overføre data i krypteret form og sikrer, at modtageren blot skal klikke på et link for at modtage data fra en autentificeret kilde. DeiC tilbyder en databehandleraftale for brugen af FileSender, som verificerer og tilsikrer, at overførslen sker i henhold til europæisk og dansk regulering. Hvis du vil vide mere om, hvem der benytter FileSender og vilkårene for brug af FileSender, så læs mere her: https://deic.dk/en/filesender
Hvem bruger FileSender I Danmark?
Et månedligt gennemsnit fra starten af 2025 viser, at 55 unikke Danske institutioner brugte FileSender til at overføre 5304 større filer og datasæt. Som vist i tabellen nedenfor er danske universiteter de hyppigste brugere af FileSender. Tabellen viser også, at Aarhus Universitet benyttede FileSender dobbelt så hyppigt som den næst rangerede institution i den undersøgte periode.
Det mest relevante værktøj til flytning af data mellem europæiske forskere er FileSender.
Top 10 afsendere
| Rang | Antal uploads | Domæne |
|---|---|---|
| 1 | 2248,0 | Aarhus Universitet |
| 2 | 894,1 | Danmarks Tekniske Universitet |
| 3 | 575,2 | Aalborg Universitet |
| 4 | 476,1 | Syddansk Universitet |
| 5 | 276,5 | Københavns Universitet |
| 6 | 266,1 | Det Kongelige Bibliotek |
| 7 | 106,3 | Dansk Meteorologisk Institut |
| 8 | 70,4 | Roskilde Universitet |
| 9 | 56,7 | IBC - International Business College |
| 10 | 47,0 | UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole |
Top 10 danske domæner der benyttede FileSender (månedligt gennemsnit for februar og marts 2025.
Hvad anvendes FileSender til?
FileSender bruges primært til at sende store filer og datasæt. Den største overførsel i den målte periode var på 222 GB, mens den mindste var på 10 byte. I gennemsnit bruges FileSender til 5.762 uploads om måneden med en gennemsnitlig filstørrelse på 1,09 GB. Fra erfaring ved vi, at FileSender i overvejende grad benyttes til samarbejde omkring forskningsdata og overførselsmønstrene viser, at de fleste filer sendes uden for afsenderens domæne. Dette skyldes sandsynligvis et behov for at overføre data, når en fælles fildeleplatform ikke er tilgængelig. Diagrammet nedenfor viser, at Danmarks Tekniske Universitet sender mere end dobbelt så meget data som det næstmest aktive domæne.
Top 10 datamængde
| Rang | Antal uploads | Domæne |
|---|---|---|
| 1 | 2068,9 | Danmarks Tekniske Universitet |
| 2 | 957,9 | Aarhus Universitet |
| 3 | 893,5 | Københavns Universitet |
| 4 | 698,0 | Syddansk Universitet |
| 5 | 252,5 | Aalborg Universitet |
| 6 | 230,4 | Dansk Meteorologisk Institut |
| 7 | 143,5 | Det Kongelige Bibliotek |
| 8 | 117,0 | Københavnske Regioner |
| 9 | 65,7 | DeiC |
| 10 | 51,6 | Copenhagen Business School |
Top 10 domæner, som overførste største mængde data (månedsligt gennemsnit for februar og marts 2025).
Hvem modtager FileSender filer?
Tabellen nedenfor viser at modtagerne oftest er udenfor afsenderens domæne, og at private email addresser (Gmail og Hotmail) er blandt de mest hyppige modtagere. Det er værd at bemærke, at denne top-10 liste afviger fra top-10 over afsender og derved understreger, at modtagere oftest befinder sig udenfor afsenderens domæne.
Top 10 modtagere
| Rang | Antal uploads | Domæne |
|---|---|---|
| 1 | 791 | Ukendt (delt via link) |
| 2 | 241 | Danmarks Tekniske Universitet |
| 3 | 151 | Københavns Universitet |
| 4 | 141 | Gmail.com |
| 5 | 140 | Aalborg Universitet |
| 6 | 80 | Syddansk Universitet |
| 7 | 36 | Roskilde Universitet |
| 8 | 27 | Copenhagen Business School |
| 9 | 25 | Hotmail |
| 10 | 22 | Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering |
Top 10 modtagende domæner (månedsligt gennemsnit for februar og marts 2025).
Hvis du ønsker at se din institutions forbrug over tid, så hold øje med dashboard.deic.dk.