Næste kald om regnetid på de nationale HPC-anlæg åbner 21. juli 2026

Forskere og Ph.d.-studerende ved danske universiteter kan fra 21. juli 2026 søge om adgang til regnetid på de nationale HPC-anlæg.

A
Anne Rahbek-Damm
Journalist og kommunikationskonsulent
24.06.2026 11:19

Fra den 21. juli 2026 er der åbent for ansøgninger om adgang til regneressourcer på de nationale HPC-anlæg inklusive den danske del af EuroHPC LUMI. Der søges for et år ad gangen.

Som en del af anvendelsen af det nationale e-infrastrukturlandskab tildeler DeiC en del af de nationale ressourcer efter ansøgning og på baggrund af en vurdering af forskningsmæssig kvalitet og projektets tekniske gennemførlighed.

Deadline for ansøgningerne er den 1. september 2026 kl.12:00 middag, og ressourcerne vil tildeles fra den 1. januar 2027. Ansøgningerne evalueres af det nedsatte e-ressourceudvalg, og tildelingen godkendes af DeiCs bestyrelse.

Ansøgningen skal indsendes digitalt via Uddannelses- og Forskningsstyrelsens bevillingsadministrative system e-grant.

Du finder kaldet via nedenstående link. Vær opmærksom på at ansøgningslinket først er aktivt, når kaldet åbner den 21. juli 2026.