forskningsnettet

Rigtig mange lande har en organisation, svarende til danske DeiC, der forsyner forskningsverdenen med netværk og tjenester.

Regionalt varetager NORDUnet forskningsnettet i Norden, og i Europa er det GÉANT, der tager hånd om netværksopgaven. Inden for en region eller et land er det således relativt nemt at styre, men på verdensplan er det en helt anden historie.

”Globalt er der ikke en stærk tradition for forskningsnetværk,” fortæller Erik-Jan Bos, Strategy & Policy Officer hos NORDUnet, da vi møder ham på havnen i Helsingør i en pause på NORDUnet konference 2018.

Forskningsnettet forbinder de danske universiteter og forskningsinstitutioner direkte med hinanden, med de andre forskningsnet i verden og med internettet generelt. Det betyder, at der er en række fordele ved at anvende forskningsnettet fremfor en almindelig opkobling hos en kommerciel internetudbyder.

Torsdag den 23. august fik Teknisk Referencegruppe for forskningsnettet, i daglig tale kaldet Net TekRef, en ny formand.

Efter mange års tro tjeneste havde Jens Sandberg Andersen fra Aalborg Universitet nemlig meddelt, at han ønskede at stoppe.

"Ude i den østre sø - ligger der en lille ø".

I dette tilfælde er øen Lindholm, hvor DTU har en aktivitet med sygdomme hos store husdyr.

DTU Veterinærinstituttet på Lindholm har naturligvis brug for en stabil forbindelse hjem til DTU og på grund af myndighedsbetjening med døgnberedskab, er man ligeledes interesseret i en redundant forbindelse.

Teknisk Referencegruppe for forskningsnettet, i daglig tale kaldet Net TekRef, er en gruppe, hvor man deler erfaringer med andre netværksfolk fra institutionerne, og hvor man kan komme med forslag og debattere tiltag i forskningsnettet.

Institutionerne driver det netværksudstyr der står hos dem selv, som regel også selvom det tilhører fællesskabet i forskningsnettet. DeiC har rollen med at drive forskningsnettets backbone, under ledelse af netdriftchef Jan Ferré. Ansvarlig for udvikling og tjenesterne er chefen for forskningsnettet, Martin Bech.

Det optiske net skal igennem en generel softwareopgradering. Denne opgradering er i høj grad nødvendig, da nye software-versioner er udgivet tre gange siden systemet blev installeret. Opgraderingen vedrører ikke sikkerhedsmæssige aspekter, men handler udelukkende om driftsmæssige fordele - bl.a. anvendelse af nye moduler i systemet.

Hver enkelt hylde med optisk udstyr skal opgraderes individuelt, og der er 49 hylder spredt ud over landet. Endvidere skal network management-stationen (NMS) i Lyngby opgraderes.

For halvandet år siden købte Forskningsnettet nye routere for at understøtte 100 Gbit/s. Dengang var perspektivet, at det ikke var påtrængende nødvendigt med den hastighed på klientsiden, men i mellemtiden er udviklingen gået stærkt. Flere universiteter er begyndt at lege med tanken om en opgradering fra 10 Gbit/s til 100 Gbit/s.

Flere produkter fra eksempelvis Cisco og Juniper understøtter i dag 100 Gbit/s. Samtidig er priserne på LAN-optikker styrtdykket, og den kombination betyder, at de høje hastigheder bliver mere attraktive.

I løbet af 2017 blev hele infrastrukturen i forskningsnettet udskiftet. Nyt udstyr fra israelske ECI, der blev leveret af Ericsson, blev sat i drift.

Efterhånden som forbindelse efter forbindelse blev taget i brug, gik DeiCs teknikere i gang med at pille det gamle udstyr ned. Det drejer sig om optisk transmissionsudstyr fra Alcatel-Lucent, der har drevet forskningsnettet siden 2008.