DeiC Interactive HPC

DeiC Interactive HPC tilbyder interaktive beregningsressourcer og let tilgang for nye brugere uden omfattende HPC-erfaring.

Anlægget henvender sig til brugere, der ikke har stor erfaring med beregninger på store anlæg. Typisk, når den enkelte forskers egen computer ikke er tilstrækkelig på grund af mangel på regnekraft, storage eller memory.

Erfarne brugere kan blandt andet anvende denne anlægstype til at arbejde med R statistik, men også til prototyping og idéudvikling, ligesom det vil kunne være studerendes første møde med HPC-anlæg. 

 

Konsortiet bag DeiC Interactive HPC

DeiC Interactive HPC drives af et konsortium bestående af SDU, AAU og AU. Det er eScience Centeret på SDU og CLAAUDIA på AAU, der stiller ressourcerne til rådighed, mens AU varetager supporten og hjælper nye brugere i gang.

Ofte stillede spørgsmål
Hvem kan bruge Interactive HPC?

Et nationalt samarbejde mellem universiteterne og DeiC sikrer, at alle forskere ved danske universiteter har adgang til en digital forskningsinfrastruktur. DeiC koordinerer brugen af en række nationale supercomputere, der er til rådighed for danske forskere på tværs af de danske universiteter. Supercomputerne drives og udvikles af universiteterne, som stiller regnetid til rådighed for forskere uafhængigt af institutionelt tilhørsforhold.

Hvad koster det at anvende DeiC Interactive HPC?

Forskere ved danske universiteter kan søge om følgende gratis e-ressourcer på DeiC Interactive HPC:

 

Hvordan kommer jeg i gang med DeiC Interactive HPC?

Som forsker på et dansk universitet har du forskellige muligheder for at få adgang til e-ressourcer på DeiC Interactive HPC og en række øvrige HPC-anlæg. 

De nationale HPC-ressourcer koordineret gennem DeiC består af henholdsvis:

Sikkerhed og persondata?

Læs mere om datasikkerhed på Deic Interactive HPC.

Hvor får jeg hjælp?

Hvis du er I tvivl om, hvorvidt DeiC Interactive passer til dine behov, og hvordan du ansøger, skal du I første omgang kontakte dit eget universitet. Tekniske spørgsmål vedrørende brug af tildelte e-ressourcer kan rettes til DeiC Helpdesk.