Årets første kald om regnetid på de nationale HPC-anlæg åbner 13. januar 2026

Forskere og Ph.d.-studerende ved danske universiteter kan nu søge om adgang til regnetid på de nationale HPC-anlæg.

A
Anne Rahbek-Damm
Journalist og kommunikationskonsulent
13.01.2026 11:59

Fra den 13. januar 2026 er der åbent for ansøgninger om adgang til regneressourcer på de nationale HPC-anlæg inklusiv den danske del af EuroHPC LUMI. Der kan søges for et år ad gangen.

Som en del af anvendelsen af det nationale e-infrastrukturlandskab tildeler DeiC en del af de nationale ressourcer efter ansøgning og på baggrund af en vurdering af forskningsmæssig kvalitet og projektets tekniske gennemførlighed.

Deadline for ansøgningerne er den 10. marts 2026 kl.12:00, og ressourcerne vil tildeles fra den 1. juli 2026. Ansøgningerne evalueres af det nedsatte e-ressourceudvalg, og tildelingen godkendes af DeiCs bestyrelse.

Ansøgningen skal indsendes med e-grant, som er en digital formular.