Mød DeiC Konferencens programkomite
Forperson for Programkomitéen
Gitte Kudsk har været direktør for DeiC siden 2020 og har mere end 25 års erfaring med digital forskningsinfrastruktur. Hun har været en del af DeiCs ledelse siden 2012 og deltager aktivt i en lang række internationale samarbejder under blandt andet NORDUnet, GÉANT og NeiC.
Anne Sofie Fink Kjeldgaard leder Data Management-teamet i DeiC med fokus på udvikling af services til deling og genbrug af forskningsdata ved hjælp af FAIR principperne, og repræsenterer DeiC i en række nationale og internationale samarbejder. Hun har tidligere arbejdet som forsker i samfundsvidenskabelig metode.
Eskil Sørensen har været en del af DKCERT siden 2020 og arbejder med at udvikle og udbrede cybersikkerhedsløsninger til uddannelses- og forskningssektoren. Han står desuden for DKCERTs nationale og internationale netværkssamarbejder, herunder i FIRST og TF-CSIRT.
Galina Ianchina leder DKCERTs arbejde med at styrke cybersikkerheden i den danske universitetssektor. Hun har erfaring fra ledende stillinger som CIO/CDO og vicedirektør i en række offentlige institutioner og har i dag fokus på med strategisk ledelse, digital transformation og informationssikkerhed.
Henrik Navntoft Sønderskov har siden 2024 stået i spidsen for DeiCs kvanteafdeling. Han har en baggrund som sociolog og har mange års erfaring inden for forsvar og sikkerhed. Fokus for hans arbejde er at understøtte den nationale strategi for kvanteteknologi og styrke samspillet mellem forskning, teknologi og industrielle muligheder.
Martin Bech har været chef for DeiC forskningsnettet siden 2001. Han har spillet en vigtig rolle for udviklingen af den digitale forskningsinfrastruktur i Danmark - herunder Forskningsnettet, DKCERT, Uni-login og sundhedsdatanettet, og er aktuelt engageret i bl.a. Polar Connect og DeiCs bidrag til kvantenetprojekter.
Rune Gamborg Ørum har en professionel baggrund inden for IT-projektledelse, organisatorisk brobygning, governancestrukturer og porteføljekoordinering i akademia. Han fokuserer på at omsætte komplekse HPC-initiativer til praktiske resultater for den stadig mere mangfoldige gruppe af HPC-brugere på tværs af alle forskningsområder.