Gå til hovedindhold

Big data og digital kulturarv = Kulturarvscluster

DeiC (Danish e-Infrastructure Cooperation) og Statsbiblioteket har netop indgået aftale om etablering af DeiC Nationale Kulturarvscluster, Statsbiblioteket. Det nationale kulturarvscluster er en supercomputer med adgang til Statsbibliotekets digitale kulturarvsmaterialer samt kapacitet til at anvende systemet på egne data om nødvendigt.
 
Kulturarvsclusteret benytter de meste moderne teknologier inden for data science og giver for første gang mulighed for at lave big data forskningsprojekter i digital dansk kulturarv – fx radio- og tv-udsendelser, hjemmesider og historiske aviser.
 
I løbet af efteråret 2015 vil tre pilotprojekter udnytte supercomputerens nye beregningsfaciliteter. I projekterne stiller Statsbiblioteket i samarbejde med DeiC eScience kompetencecenter faciliteter og oplæring i systemet gratis til rådighed for forskerne.
Senere i år samt i både 2016 og 2017 vil der komme åbne projektkald efter flere pilotprojekter hvor forskere kan søge om gratis adgang til infrastrukturen sideløbende med, at der også udvikles en transparent betalingsmodel for forskere og projekter, der kommer med egne midler og dermed umiddelbart skal kunne få adgang.
 
Etableringen af kulturarvsclusteret betyder en styrkelse af den humanistiske forskning, hvor brugen af store datasæt indtil nu har været begrænset.
 
Revideret
10 dec 2015