Data Management
Mængden af forskningsdata stiger eksplosivt og løsninger til at lagre, dele, genfinde og genbruge informationerne er vigtige for både institutioner og for at udvikle ny forskning. Her kan du læse om strategierne og finde praktiske eksempler på god datahåndtering.
Data management handler om regler og procedurer for forvaltning af data.
Det er nødvendigt at sikre kvaliteten af forskningsdata for at undgå snyd eller plagiering og samtidig sikre muligheden for genbrug af forskning, så ny viden kan bygge videre på eksisterende viden. På den længere bane er hensigten, at der gnidningsfrit kan deles data på tværs af grænser og fagområder for derved at udnytte kendte data til ny forskning. Formålet med god data management er således at sikre, at data styres tilstrækkeligt godt i nutiden og bliver forberedt til langtidsbevaring og –anvendelse.
For at nå frem til denne vision tages der udgangspunkt i FAIR data, hvor data opfylder principperne om findelighed, tilgængelighed, interoperabilitet og genanvendelighed (findability, accessibility, interoperability, reusability).
DeiC fungerer som det rådgivende og koordinerende organ i data management-arbejdet, der er funderet i en strategi for nationalt samarbejde om digital forskningsinfrastruktur, udarbejdet af de danske universiteter og Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM). Alle otte universiteter indgår i arbejdet med at implementere strategiens mål.
Samarbejder og projekter
Danmarks forskning kan ikke udvikle sit fulde potentiale, hvis ikke vi kigger ud over vores eget arbejde, og landegrænser. Derfor deltager DeiC i forskellige nationale og internationale fora, projekter og organisationer for at bringe det teknisk, politisk og international viden hjem.
FAIR Data
I Danmark arbejdes der henimod at offentligt finansierede forskningsdata er FAIR (Findable, Accessible, Interoperable og Reuseable), og at FAIR principperne som udgangspunkt anvendes i forskningsdatamanagement. Uddannelses- og Forskningsministeriet har derfor igennem Danish e-Infrastructure Consortium (DeiC) udarbejdet en national strategi for datamanagement baseret på FAIR-principperne (FAIR-strategien), som blev offentliggjort i 2021. Målet er at offentligt finansierede forskningsdata bliver så åbent som muligt, men så lukket som nødvendigt.
Det første skridt i (gen)anvendelsen af data er at finde dem. Metadata og data bør være lette at finde for både mennesker og computere.
Når brugeren har fundet de ønskede data, skal det fremgå klart, hvordan de kan tilgås, eventuelt med krav om autentificering og autorisation.
Data skal kunne integreres med andre data, og skal kunne interoperere med applikationer eller arbejdsgange til analyse, lagring og behandling.
For at optimere genanvendelsen af data skal metadata og data være velbeskrevne, så de kan reproduceres eller kombineres i forskellige sammenhænge.
DOIer gør forskningsdata lette at finde og citere. DeiC driver DataCite Konsortium, det danske bindeled til den internationale DOI-udsteder.
DeiC DMP hjælper forskere med at skrive data management-planer, der beskriver den planlagte håndtering af forskningsdata.
Kontakt os
Hvis du har behov for yderligere information om data management er du velkommen til at kontakte os. Du finder relevante kontaktoplysninger på de enkelte undersider.
Kontakt chef for data management Anne Sofie Fink Kjeldgaard for overordnede spørgsmål om data management i DeiC.