Gå til hovedindhold

National supercomputer i Odense er indviet

DeiC Nationale HPC Center, SDU, består af en supercomputer med 9.408 processorkerner.
Af
24/03/2015 12:03

Tirsdag den 24. marts indviede Syddansk Universitet (SDU) DeiC Nationale HPC Center i Odense. Centeret består af en supercomputer med 9.408 processorkerner og en teoretisk ydeevne på 582 teraflop/s (billioner udregninger med flydende komma i sekundet).

Abacus 2.0 blev navnet på supercomputeren. Universitetet havde udskrevet en konkurrence om at navngive computeren, og valget faldt på Abacus 2.0 - abacus betyder en kugleramme.

Computeren blev startet ved, at universitetsdirektør Karen Heebøl og bestyrelsesformand Børge Obel fra DeiC trak i et håndtag, der åbnede for strømmen.

Skønt der er tale om en af Danmarks kraftigste computere, håber Børge Obel, at den hurtigt bliver for lille:

"Forskerne skal gerne blive så interesserede i at bruge den, at vi inden længe får brug for noget endnu større. Det er afgørende for dansk forsknings position på verdensplan, at vi lærer at udnytte mulighederne i high performance computing," siger han.

Han gør opmærksom på, at mængden af data stiger voldsomt. Det gælder inden for alle forskningsområder: Naturvidenskab, humaniora, samfundsfag og tekniske uddannelser. Hvis dansk forskning skal gøre sig gældende på verdensplan, skal vi være i stand til at lagre, analysere og regne på de store datamængder.

"Denne supercomputer er et meget vigtigt første skridt. Den giver forskerne mere kapacitet, end de før har haft. Men hvis vi ikke forstår at udnytte den og skabe behov for endnu mere computerkraft, så får dansk forskning et problem," mener han.

Fordel for yngre forskere

Børge Obel venter, at supercomputeren vil give især yngre forskere en konkurrencemæssig fordel: De kan samle erfaringer med at udnytte en stor supercomputer.

"De erfaringer kan de henvise til, når de ansøger om at regne på endnu større anlæg i udlandet. Dem kommer du ikke ind på, hvis du ikke har erfaring med supercomputere," siger Børge Obel.

Der er i forvejen en række supercomputere rundt om på de danske universiteter. Børge Obel ser den nationale HPC-satsning som et vigtigt supplement, men ikke en erstatning for de lokale supercomputere:

"Ved at samle ressourcerne har vi råd til at købe en større maskine, end det enkelte universitet kan finansiere. Og ved at åbne for adgang for alle universiteter får vi en bedre udnyttelsesgrad, så supercomputeren hele tiden kan blive udnyttet," siger han.

DeiC Nationale HPC Center ved SDU står til rådighed for alle danske forskere. Modellen for betaling er ved at blive udarbejdet. På forhånd har SDU, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet reserveret tid på computeren.

Åben for virksomheder

Private virksomheder kan også udnytte kræfterne i Abacus 2.0. Det kan ske på to måder, fortæller dekan Henrik Pedersen, SDU:

”En virksomhed kan købe sig ind på anlægget på markedsvilkår. Der tilbyder vi en pris, som er konkurrencedygtig, men som ikke underbyder markedet. Vil virksomheden indgå i et forskningssamarbejde med os, kan de komme ind til en lavere pris, idet de så leverer noget til forskningen,” siger han.

Han opfatter brugen af it i forskningen som det tredje ben i videnskaben:

”Traditionelt siger man, at forskning står på to ben: Teori og eksperimenter. Computermodellering er det tredje ben,” siger Henrik Pedersen.

Ved indvielsen talte en række forskere med interesse for supercomputere: Professor Jeppe Olsen fra Aarhus Universitet fortalte om HPC i forbindelse med kemi - han nævnte, at bedre modellering har givet os cykeldæk, der punkterer sjældnere. Professor Mads Kähler Holst beskrev, hvordan arkæologi er begyndt at udnytte it til blandt andet 3D-visualisering af udgravninger. Og professor Claudio Pica, der tegnede den første skitse af det, der blev til Abacus 2.0, fortalte, at supercomputing i teoretisk fysik ser på universet fra det allerstørste til det allermindste: Fra modellering af big bang til analyser af subatomare partikler.

”Nogle fagområder har mange års erfaring med at bruge supercomputere. Det gælder mit eget fag, den teoretiske fysik. Andre områder som samfundsfag og humaniora har også problemer, det vil være oplagt at løse med supercomputere. Det kan for eksempel være analyse af store datamængder fra sociale netværk. Den første udfordring for de fagområder bliver at strukturere data, så de kan behandles digitalt,” siger han.

Tre nationale supercomputere

SDU-computeren er den anden nationale supercomputer, DeiC er involveret i. Den første er Computerome, der er placeret hos DTU ved Risø. Computerome er målrettet de særlige behov, som forskere inden for life-science har. Supercomputeren i Odense er derimod beregnet til en bred vifte af anvendelser: En læge kan undersøge receptorer til en ny medicin, en humanist kan analysere sammenhængene mellem millioner af sider på sociale netværk, mens en jurist kan finde sammenhænge mellem titusindvis af domme.

Det tredje element i DeiCs nationale HPC-strategi bliver et computercluster målrettet forskning i den digitale kulturarv. Det ventes placeret ved Statsbiblioteket i Århus.

Den samlede pris for SDU-maskinen er 35 millioner kroner, hvoraf DeiC har leveret 15 mio. kroner, mens Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet står for resten.

Video om supercomputeren

 

Læs mere

Supercomputer er ankommet til Odense

DeiC Nationale HPC Center, Syddansk Universitet

Information fra SDU om DeiC Nationale HPC Center