DeiC søger konference- og kommunikationsassistent

DeiC søger en konference- og kommunikationsassistent til at stå i spidsen for den årlige DeiC konference og varetage øvrige event- og kommunikationsopgaver.

Den ledige stilling er i DeiCs kommunikationsteam. Personen skal blandt andet stå for disse opgaver:

  • Planlægge og afvikle den årlige DeiC konference med ca. 200 deltagere.
  • Skrive artikler, nyheder og brugercases til website og sociale medier.
  • Vedligeholde og udvikle tekst til website og i publikationer.
  • Være ansvarlig for udstillingsmateriale og merchandise.
  • Koordinere og assistere øvrige interne og eksterne events.

Den nye kommunikations- og konferenceassistent skal kunne arbejde selvstændigt og effektivt. Man skal kunne trives i de kaotiske dage omkring konferencen og bevare overblikket.

Ansøgere skal kunne formidle tekniske beskrivelser i et let forståeligt sprog. De har en relevant uddannelse på området, fx på diplomniveau. De har måske i forvejen kendskab til it-branchen eller forskningsverdenen.

Arbejdsstedet er enten DTU, Lyngby Campus eller DeiC sekretariatet med kontor på Aarhus Universitet.

Der er ansøgningsfrist den 31. maj.

Læs mere