Referencegruppe etableret for Videokonference

Det er væsentligt for DeIC, at de tjenester vi tilbyder er i overensstemmelse med de behov og ønsker, der er hos brugerne. Derfor er det et indsatsområde, at få etableret referencegrupper for de enkelte tjenester. For nettet har gruppen Teknisk Referencegruppe eksisteret siden starten, mens de øvrige tjenester vil blive forankret hos brugerne i en løbende proces fremover.

Af Thorkild Jensen, tjenesteansvarlig Videokonference

Workshop med repræsentanter fra alle universiteter

På en workshop d. 10. oktober, med deltagere fra alle universiteterne, blev det besluttet at etablere en referencegruppe for videokonference under DeIC. 

De eksisterende services ved DeIC og universiteterne blev præsenteret, og samtidig blev de fremtidige planer lagt frem. Det gav en unik mulighed for at udveksle erfaringer på området, og for at koordinere fremtidige handlingsplaner. 

Resultatet af workshoppen kan summeres op i følgende overordnede punkter:

a. Etablering af referencegruppe

b. Aktiviteter organiseret omkring 1 heldags workshop årligt, 1 mini-workshop på DeIC-konference, samt ca. 2 årlige videomøder.

c. Handlingsplaner og ønsker:

1. Etablering af naboskaber mellem DeICs gatekeeper og lokale gatekeere

2. Understøttelse på mobile platforme

3. Opkald til møder via SIP-telefoni

4. Bedre mulighed for booking af møderum, som andre ikke kan tilgå

5. Test af Vidyo

6. Integration mellem MCU-møder og Adobe Connect (AC), samt AC og MS Lync via SIP

7. Test af portal til registrering af endepunkter, møderum og kontaktinformation

Hvis du gerne vil deltage i referencegruppens arbejde, kan du tilmelde dig maillisten: video-erfa@deic.dk ved at sende en mail til video-erfa-subscribe@deic.dk.

Du skal også være velkommen til at sende spørgsmål og ønsker til videokonf@deic.dk.