Gå til hovedindhold

Nyhedsbrev februar 2015: Supercomputer ankommer | Strategi 2015-18 | Ny chef for DKCERT

Nyhedsbrev fra DeiC - Danish e-Infrastructure Cooperation - februar 2015
Af
24/02/2015 14:02

Velkommen til årets første nyhedsbrev fra DeiC. I denne måned fortæller vi om strategien for DeiC de næste fire år. Der er internationale nyheder om både øget båndbredde og et usædvanligt nedbrud. Og så glæder vi os til indvielsen i næste måned af supercomputercentret på SDU i Odense. Supercomputeren er i disse dage ved at blive gjort klar til, at forskerne kan tage den i brug.

God fornøjelse med læsningen!

Nyhedsbrevet sendes også på mail til tilmeldte abonnenter. Du kan til- og afmelde dig nyhedsbrevet pr. mail på denne side:

Tilmeld/afmeld nyhedsbrev


DeiC fastlægger strategi 2015-2018

Bestyrelsen for DeiC har fastlagt strategien for de næste fire år. Formålet med strategien er at gøre DeiCs vision til virkelighed.

Visionen lyder:

DeiC gør i samarbejde med institutionerne eScience tilgængelig for alle relevante danske forskningsmiljøer gennem koordinering og levering af e-infrastruktur og vejledning, og med henblik på at opnå national synergi på området.

Læs artikel


Supercomputer er ankommet til Odense

Syv rackskabe med computerudstyr er stillet op på Syddansk Universitet i Odense. Her skal de danne kernen i DeiC Nationalt HPC Center ved SDU. Forskere fra hele landet får adgang til at trække på de 9.408 processorkerner, der til sammen udgør supercomputeren.

Den 24. marts åbner centeret ved en officiel indvielse.

Læs artikel

Program for indvielsen den 24. marts


Projekt skal få styr på forskernes data

"Datamanagement i praksis" er et projekt, der skal afdække, hvordan forskere bedst håndterer digitale data og lagrer dem for eftertiden. Det toårige projekt begynder 1. marts og omfatter konkrete forskningsprojekter inden for humaniora, samfundsfag, naturfag og tekniske discipliner.

Læs artikel


Europæiske forskere svømmer i båndbredde

Rygraden i de europæiske forskningsnet er nu så kraftig, at ingen forskere savner båndbredde på backbone-forbindelserne. Det fremgår af årsrapporten GÉANT Association Compendium of National Research and Education Networks in Europe 2014.

Det er første gang i de 14 år, rapporten er udkommet, at forskerne ikke har klaget over for lille båndbredde.

Læs artikel


Danmark får strategi for forskningsdatamanagement

DeiC og DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek) har vedtaget en national strategi for datamanagement til forskningsdata.

Strategien er resultatet af et arbejde der begyndte for et år siden. Dengang nedsatte Rektorkollegiet, DeiC og DEFF "Styregruppen for National Data Management".

Læs artikel


E-mail-svindel er målrettet mod forskere

DKCERT advarer om phishing-svindel, der er målrettet mod forskere. I mailen optræder modtageren med fuldt navn og henvisning til en artikel, vedkommende har skrevet. Det får svindlen til at se troværdig ud.

Formålet ser ud til at være at narre offeret til at afgive brugernavn og password.

Læs artikel


Henrik Larsen bliver chef for DKCERT

Den 1. marts tiltræder Henrik Larsen stillingen som chef for DKCERT under DeiC.

Henrik Larsen kommer fra en stilling som informationssikkerhedschef på koncernbasis ved Københavns Universitet. Han er oprindelig uddannet historiker, men har siden videreuddannet sig til merkonom og taget en række certificeringer inden for it-ledelse og informationssikkerhed. Han var tidligere driftschef med ansvar for it-infrastrukturen på universitetet.

Læs artikel


Kabelbrud ramte svensk forskningsnet

Sunet, der er forskningsnettets svenske pendant, blev ramt af et kabelbrud den 20. januar. Flere organisationer var uden netforbindelse mellem klokken 14 og 19.

Nedbruddet regnes for det alvorligste i Sunets 30-årige historie. Mindst fire kabler i Västeråsområdet blev gravet over på samme tid.

Læs artikel


DeiC årshjul

For at sikre sammenhæng i de strategiske og administrative opgaver i DeiC, arbejder vi efter et årshjul. Årshjulet viser sammenhængen mellem bestyrelsens, ledelsens og organisationens opgaver indenfor

  • Strategi, strategiske handlingsplaner, drifts- og projekthandleplaner
  • Budget og opfølgning
  • Information - årsrapport, interne informationsmøder, møder med interessenter og den årlige konference.

Årshjul 2015  


Til kalenderen - konferencer på vej

NeIC Conference 2015
5.-8. maj 2015, Espoo, Finland

TERENA Networking Conference 2015
15.-18 juni 2015, Porto, Portugal

NORDUnet Technical Workshop 2015
16.-17. september 2015, København


eSciencekurser

Digitale metoder i humanistisk forskning

Seminar arrangeret i samarbejde med bl.a. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Mandag den 20. april, Festsalen, Det Humanistiske Fakultet.

Gratis kurser til speciale-/ph.d.-studerende via PRACE:

Danmarks medlemskab af PRACE giver mulighed for gratis kurser for studerende og forskere på danske institutioner.

PRACE Training Portal

Øvrige kurser og seminarer

DeiC opdaterer løbende informationer om relevante kurser og seminarer inden for eScience.

eScience-seminarer og kurser

Følg DeiC på de sociale medier


Du kan også følge DeiC via LinkedIn, Facebook og Twitter.

Vi deler små og store nyheder og aktiviteter fra ind- og udland, os selv og samarbejdspartnere.

Facebook
LinkedIn
Twitter