Gå til hovedindhold

Webinar: De nationale HPC-anlæg

Start
26 nov 2020 - 10:00
Slut
26 nov 2020 - 11:00
Sted
Online - Zoom
Arrangør
DeiC

Webinar: De nationale HPC-anlæg

2020 er året hvor det danske High Performance Computing (HPC) landskab blev udvidet med fire nationale HPC-anlæg. I et fællesskab mellem alle otte danske universiteter samt Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er der forhandlet aftaler hjem, der giver danske forskere adgang til HPC-anlæg. De fire nationale anlæg underbygger det arbejde som en gruppe af HPC-eksperter har defineret og udarbejdet et sæt af krav til. Det er anlæg, der dækker over det interaktive HPC, HPC med AI/ML fokus, compute HPC-anlæg, det klassiske highmem HPC-anlæg samt et fremtidens HPC-anlæg bygget på FPGAer og hurtigt lager. Der er blevet designet et sæt af anlæg, som dækker behovet nu, men også ser fremad og prøver nye retninger for HPC-anlæg. Beskrivelsen af de 4 typer findes her

På dette webinar vil Eske Christiansen, HPC-chef hos DeiC, afdække hvordan de otte danske universiteter kan få adgang til disse anlæg. Derudover vil vi vise og forklare hvordan man som forsker kan henvende sig med en problemstilling og få hjælp til sin ide lokalt på eget universitet. Vi vil forklare, hvordan man kan få adgang til de nationale anlæg via de lokale puljer, men også hvordan man kan få adgang til endnu mere CPU-tid i et åbent ”peer review” kald. Vi vil have en tidsplan for, hvornår de enkelte anlæg er klar til at modtage dit problem og regne på det.

Efter dette webinar vil du vide, hvordan du kan kontakte dit eget universitets front-office. Der vil således både være input til, hvordan du kommer i gang med at anvende HPC i din forskning samt anvende supercomputerne endnu mere, end du allerede gør.

Præsentation af Eske Christiansen, DeiC