DeIC fremlægger på international workshop om cloud-tjenester

DeIC har ikke færre end tre indlæg på en international workshop i Zürich i næste uge.

Bag workshoppen "Cloud Services for Synchronisation and Sharing" står CERN (European Organization for Nuclear Research) og ETH Zürich (Eidgenössische Technische Hochschule). Workshoppen foregår i Zürich den 18.-19. januar.

Frederik Orellana, der leder udviklingen af data.deic.dk, har to indlæg. Først fortæller han om udfordringerne ved at skalere data.deic.dk, som er baseret på open-source-produktet ownCloud, og hvordan disse udfordringer kan løses. Senere gennemgår han muligheden for at integrere ownCloud med CERN-tjenesten Zenodo. Zenodo er en tjeneste specifikt til langtidsopbevaring og publicering af forskningsdata.

Piotr Mrowczynski har arbejdet på data.deic.dk som led i sine studier på DTU. Piotr Mrowczynski fremlægger resultaterne af en sammenlignende undersøgelse af performance af tjenester til filsynkronisering. Han har blandt andet set på, hvor hurtige tjenesterne er, og hvor mange fejl der opstår under synkronisering af mange filer.

Yderligere information