Gå til hovedindhold

Fem kan byde på udstyr til forskningsnettet

Fem firmaer er udvalgt til at give tilbud på udstyr til opgradering af forskningsnettet.
Af
man, 05/09/2016 - 12:48

EU-udbuddet om optisk transmissionsudstyr til opgradering af forskningsnettet er nu gået ind i den næste fase. Fem leverandører er i prækvalifikationsrunden blevet udvalgt til at give tilbud. Det drejer sig om:

  • Ciena Communications Inc (Ciena-udstyr)

  • Conscia A/S (Cisco-udstyr)

  • Ericsson Danmark A/S (ECI Apollo-udstyr)

  • IPnett A/S (ADVA-udstyr)

  • NetNordic Holding AS (Nokia/Alcatel-udstyr)

De skal give tilbud senest den 6. juni kl. 12. Derefter følger en række forhandlingsrunder og nye tilbud. DeiC regner med at underskrive kontrakt om levering af udstyret den 29. august.

Udstyret skal øge båndbredden på de mest trafikerede strækninger til 100 gigabit/s, hvor den i dag er på 10 gigabit/s.