Gå til hovedindhold

Sidste chance for workshop om musik over nettet

Tilmeldingsfristen til Network Performing Arts Production Workshop på Frederiksberg er udsat til på fredag.
Af
13/03/2017 12:03

Den 17. marts er sidste chance for at melde sig til Network Performing Arts Production Workshop, der finder sted på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium den 3. til 5. april. Workshoppen handler om, hvordan udøvende kunstnere kan udnytte højhastighedsnetværk til at optræde sammen med kunstnere, der befinder sig et andet sted under opførelsen.

Foruden workshoppen bliver der også mulighed for at overvære en performance, der udnytter mulighederne. Det foregår den 4. april kl. 17.

Under forestillingen spiller en strygerkvartet, marimbaspiller og pianist på Frederiksberg sammen med en harpespiller og en sanger i London. Dansere på Frederiksberg danser sammen med dansere fra Barcelona.

Læs mere

Computerskærme til performance på NPAPW
Tre dansere fra Barcelona og en harpespiller i London deltager live via nettet i forestillingen på konservatoriet.
Dansere under performance
De optrædende på Frederiksberg står bag en skærm, hvorpå der projiceres computergrafik kombineret med live billeder fra London og Barcelona.