DeiC ansætter projektleder til DKCERT-tjeneste om databeskyttelse

Morten Eeg Ejrnæs Nielsen skal stå for en ny tjeneste, der rådgiver institutioner om EU's databeskyttelsesforordning.

Morten Eeg Ejrnæs NielsenDeiC har ansat cand.scient.pol. Morten Eeg Ejrnæs Nielsen som projektleder hos DKCERT. Han får til opgave at opbygge en databeskyttelsesrådgivertjeneste.

Formålet med tjenesten er at hjælpe forsknings- og uddannelsesinstitutioner med at efterleve kravene i databeskyttelsesforordningen. Kravene bliver håndhævet fra den 25. maj 2018.

Ud over rådgivning kan tjenesten også omfatte en databeskyttelsesrådgiver (DPO, Data Protection Officer), som institutioner kan anvende i stedet for selv at ansætte en.

Morten Eeg Ejrnæs Nielsen er kandidat i statskundskab fra Københavns Universitet, og har tidligere arbejdet med databeskyttelsesforordningen og informationssikkerhed i Digitaliseringsstyrelsen og Region Hovedstaden.

Morten Eeg Ejrnæs Nielsen har kontor sammen med resten af DKCERT hos DeiC på DTU, Lyngby Campus.

Læs mere