Modelaftale hjælper forskere med at dele data i projekter

En aftaleskabelon giver styr på rettigheder og pligter i forbindelse med de data, forskere anvender i samarbejdsprojekter.
paragraftegn

Hvem ejer de data, som forskere bringer med ind i et forskningssamarbejde? Og hvad må deltagerne bruge data til under projektet – og efter det er færdigt?

Den type spørgsmål bør deltagerne i et forskningsprojekt overveje, inden de går i gang med projektet. Med hjælp fra en modelaftale kan de indgå en bindende aftale, der dækker spørgsmål om blandt andet rettigheder og databeskyttelse.

Modelaftalen er en skabelon, forskere og universitetsjurister kan bruge som udgangspunkt for en samarbejdsaftale. Den er udviklet på Aarhus Universitet og Det Kongelige Bibliotek i Aarhus som en aktivitet under Nationalt Forum for Forskningsdata Management.

"Projektet tog udgangspunkt i Kulturarvsclusteret, som forskere kan bruge til at behandle data fra Det Kongelige Biblioteks digitaliserede kulturarvssamlinger. Før en gruppe forskere går i gang, skal de afklare, hvem der har data med ind i projektet. Det kan være data fra samlingerne eller forskernes egne data. Aftalen skal for eksempel dække, hvad forskerne må gøre med data undervejs og efter projektet er afsluttet," siger Line Slemming. Hun var som jurist på Det Kongelige Bibliotek med til at skrive modelaftalen.

Tager udgangspunkt i samarbejde

Der findes i forvejen lignende modelaftaler på universiteterne. Men de handler typisk om patenter og andre rettigheder i forbindelse med kommerciel udnyttelse af forskningsresultater. Det særlige ved den nye aftale er, at den tager udgangspunkt i samarbejdet mellem forskere.

Efter at aftalen var udarbejdet, sendte projektdeltagerne den i høring hos seks forskere. De blev interviewet om aftalen og deres behov.

"Det viste sig, at forskerne er meget bevidste om, at datasikkerhed er vigtig. Det kan være inden for persondata eller spørgsmål om rettigheder. Men de savner et sted at gå hen, når de har spørgsmål," siger Filip Kruse, der gennemførte høringen. Han er seniorrådgiver på Det Kongelige Bibliotek i Aarhus.

Forskerne havde både juridiske spørgsmål, der fx handlede om rettigheder til data i et projekt, og tekniske spørgsmål om opbevaring af data. De efterlyste en funktion, de kunne vende deres spørgsmål med.

Modelaftalen er primært tænkt til forskningsområder som samfundsfag og humaniora.

"De teknologiske områder har typisk allerede andre aftaler, de kan trække på," siger Line Slemming.

Spejler datamanagementplanen

Hun mener, at man kan se modelaftalen som en juridisk spejling af den datamanagementplan, der skal udarbejdes i forbindelse med ethvert forskningsprojekt.

"Men der er den forskel, at datamanagementplanen er et levende dokument, der kan udvikle sig undervejs. Når en aftale med udgangspunkt i modelaftalen er underskrevet, bliver der som regel ikke ændret på den bagefter," siger hun.

Kravene i EU's databeskyttelsesforordning er tænkt ind i aftalen i form af afsnit om behandlingen af persondata.

Kan bruges bredt

Modelaftalen var til høring hos de øvrige universiteter i foråret, så deres jurister havde mulighed for at kommentere den.

"Der er også folk på andre universiteter, der har ytret ønske om at bruge den. Det er de velkomne til, den er frit tilgængelig for alle interesserede," siger chefkonsulent Ellen Knudsen fra Det Kongelige Bibliotek. Hun har været ansvarlig for aktiviteten under Nationalt Forum for Forskningsdata Management.

Læs mere