Gå til hovedindhold

ServiceInfo informerer via sms-beskeder

Få en sms, hvis en af DeiCs tjenester skal opdateres eller bliver ramt af nedbrud.
Af
14/12/2017 10:12

Det er nu muligt at abonnere på information fra ServiceInfo via sms'er. Dermed kan brugere få besked direkte til mobiltelefonen, når der sker noget nyt med en tjeneste.

ServiceInfo er den fælles indgang til information om DeiCs tjenester. Andre institutioner bruger også ServiceInfo til at holde deres brugere informeret om driftsstatus, planlagte opdateringer og andre nyheder. Brugere på Aalborg Universitet kan således også tilmelde sig sms-tjenesten for at få information om universitetets tjenester.

Brugerne abonnerer på information om de tjenester, de er interesseret i. For hver tjeneste kan man udvælge bestemte typer af information: Ude af drift, planlagte ændringer og generel information.

"En bruger kan for eksempel vælge at få alle typer information som e-mail, men kun at modtage sms-beskeder, når tjenesten er ude af drift," siger tjenesteansvarlig Thorkild Jensen, DeiC.

Sms-tjenesten blev lanceret i denne måned.

DeiC har også øget driftssikkerheden for ServiceInfo, idet der nu er parallelle systemer i Jylland og på Sjælland. Hvis det ene system går ned, tager det andet over.

Læs mere

Sms-beskeder fra ServiceInfo
Brugere kan vælge at få forskellige typer information på mail og sms.