Gå til hovedindhold

DeiC konference 2018 indkalder præsentationer

Arrangørerne af efterårets DeiC konference indbyder interesserede til at holde præsentationer inden for emnet ”Show me your tools”.
Af
10/04/2018 09:04

DeiC konference 2018 finder sted den 10.-11. oktober på Trinity Hotel og Konference Center i Fredericia. Temaet er ”Building the digital infrastructure for future research”.

Programkomiteen har nu åbnet for forslag til korte præsentationer på konferencen. Emnet for de korte præsentationer er: ”Show me your tools”. Her har du mulighed for at fortælle om dine applikationer og værktøjer inden for netværksovervågning, HPC, datamanagement eller sikkerhed. Men andre emner er også velkomne. Disse præsentationer er programsat til onsdag den 10. oktober om eftermiddagen med en varighed på cirka 15-20 minutter. 

Send en kort beskrivelse af dit forslag til Sanne Holm på sanne.holm@deic.dk. De indkomne forslag vil blive vurderet af programkomiteen.

Deadline er den 15. august.

Programkomiteen ser frem til at læse dit forslag.

Læs mere