En velovervejet arkitektur giver den bedste it-sikkerhed

Viden, analyse og kommunikation er tre vigtige elementer, der skal sikre dig mod it-kriminelle. Derfor handler god sikkerhed også om god arkitektur.

Mød vores sponsorer: Sponsorer og samarbejdspartnere er fundamentet for en god konference og naturligvis også på DeiC konference 2018.

En af de virksomheder, du kan møde på konferencen, er netværksfirmaet Cisco, der blandt andet vil fortælle om nye veje til at håndtere it-sikkerhed.

Kristian Von Staffeldt er Consulting Systems Engineer hos Cisco.

Kristian Von Staffeldt, du arbejder med sikkerhedsarkitektur hos Cisco. Kan du med en enkelt sætning fortælle, hvordan man opnår god it-sikkerhed?

”God it-sikkerhed er baseret på en triangulering og analyse af hændelser fra multiple kilder, herunder netværket.”

Og hvis du skal sætte lidt flere ord på?

”Traditionel sikkerhed består ofte af mange enkeltstående løsninger. En sikkerhedsløsning til mail, en firewall og så videre. Problemet med denne model er, at de enkelte enheder ikke snakker sammen, men bliver stand-alone-løsninger,” forklarer Kristian Von Staffeldt, og fortsætter:

”Vælger man i stedet en samlet arkitektur, hvor der er kommunikation mellem enheder og analyse af de indsamlede data, får man helt andre muligheder. Hvis en firewall opdager kontakt med en suspekt server, så skyldes det sikkert en inficeret klient. Tingene hænger sammen. It-sikkerhed er et netværk af hændelser, der skal analyseres.”

Normal eller ikke normal

Det handler eksempelvis om, at se på afvigelser fra normalmønster i netværket. Om at samle det store overblik med information fra alle hjørner af netværket, for ”det er ofte i hjørner, at snavset samler sig,” siger han.

”Ved at samle - og behandle data kan man finde frem til støjkilderne i netværket.” 

Kommunikation, databehandling og viden om mønstre i netværks- og internettrafik skal således danne den røde tråd i en moderne sikkerhedsarkitektur.

”Når der er lagt en plan for arkitekturen og efterfølgende lagt et lag teknologi hen over, kan man ligeledes udnytte automatisering og overvågning,” fortæller Kristian Von Staffeldt.

På DeiC konference 2018 kan du høre Kristian Von Staffeldt fortælle mere om god sikkerhed på fundamentet af en gennemtænkt arkitektur onsdag den 10. okt. kl. 13:30 i spor 4.

Mød også Cisco i udstillingsområdet, hvor alle sponsorer er repræsenteret med en stand.

Du kan se hele konferencens program her:

Program dag 1

Program dag 2

Praktiske informationer