Gå til hovedindhold

Kodedeling på CodeRefinerys GitLab kan nu ske via din WAYF-konto

Det nordiske kodesamarbejde, CodeRefinery, er en af de første tjenester i WAYF til at udnytte integration mellem WAYF og udenlandske tjenester.
Af
tor, 02/21/2019 - 10:54
Billede
Wayf
Grafik: DeiC

DeiCs logintjeneste Where Are You From (WAYF) kan nu give kodeinteresserede adgang til det nordiske samarbejde: CodeRefinery.

Via din WAYF-konto kan du således få direkte adgang til CodeRefinerys GitLab, der er et projekt under det nordiske samarbejde NeIC, hvor studerende, forskere og andre interesserede kan deles kode på tværs af de landene. 

Formålet med CodeRefinery er blandt andet at forsyne forskergrupper med de nødvendige e-infrastrukturværktøjer til at samarbejde om at udvikle, gennemgå, diskutere, teste og dele deres kode-arbejde.

Nu er CodeRefinerys GitLab så blevet tilsluttet WAYF som tjeneste og derved udstillet i eduGAIN, der er et internationalt samarbejde mellem en stort antal identitetsføderationer i verden, som stiller tjenester og institutioner til rådighed for hinanden.

Derved kan projektdeltagere fra nordiske (og mange andre) lande logge ind på projektets GitLab-instans med de brugerkonti, som de har ved deres forskningsinstitution.

CodeRefinerys GitLab er en af de første tjenester i WAYF til at udnytte den facilitet i WAYFs nye platform, som gør det muligt at genbruge en tjenestes enkle WAYF-integration som integration til udenlandske institutioner i eduGAIN.

Læs mere