Gå til hovedindhold

NeIC står klar: Indsend dit forslag til samarbejdsprojekter om digital infrastruktur

NeIC inviterer nu e-infrastrukturudbydere, udviklere og forskere til at indsende forslag til fællesnordiske projekter, der kan styrke den digitale infrastruktur på tværs af grænserne.
Af
26/04/2019 08:04

Nordic e-Infrastructure Collaboration, eller bare NeIC, har fastsat fristen for indsendelse af projekter indenfor for e-infrastruktur.

Har du og dine kollegaer således en god idé til styrkelse af det digitale samarbejde i Norden, skal den afsendes inden den 12. juni 2019.

Det kan eksempelvis omfatte udvikling af e-infrastrukturløsninger, der understøtter open science eller udforskning af ny teknologi, deling af viden eller uddannelse til forbedring af ​​nuværende og fremtidig e-infrastrukturkapacitet.

Oplæggene kan godt omfatte partnere uden for Norden og de baltiske lande. De konkrete betingelser kan du finde via linket til NeIC nedenfor.

Projekterne udvikles i samarbejde med forskere og nationale institutioner fra de deltagende lande på basis af NeICs samarbejdsmodeller, og omkostningerne vil ligeledes fordeles ud fra disse.

Forslagsstillere skal indsende deres oplæg elektronisk via NordForsk-ansøgningsportalen senest den 12. juni 2019 klokken 12.

Nordic e-Infrastructure Collaboration har til opgave at udvikle og drive e-infrastrukturløsninger på områder, hvor der er en fælles nordisk interesse. NeIC er en distribueret organisation sammensat af tekniske eksperter fra supercomputercentre i de nordiske lande.

Læs mere