Gå til hovedindhold

Tilmeldingen til DeiC konference 2019 er åben

Nu er der åbnet for tilmelding til årets DeiC konference, der har fokus på fremtidens e-infrastruktur, supercomputing, data management og informationssikkerhed. Husk, at der er rabat til de hurtige.
Af
04/06/2019 12:06

Glæd dig til den 30.-31. oktober 2019, hvor alle med interesse for digital infrastruktur til forskning har mulighed for at deltage på årets DeiC konference. Den løber af stablen på Trinity Hotel og Konference Center i Fredericia præcis som sidste år.

Tilmeldingen er netop åbnet.

Konferencens tema er i år ”Changing Interfaces”, der henviser til at grænserne mellem infrastruktur, sikkerhed, data management og HPC i højere og højere grad smelter sammen. Ligeledes lægger den nye strategi for DeiC op til et tættere samarbejde med universiteter og forskere, hvilket sessionerne på konferencen også underbygger. I år foregår store dele af konferencen og hele data management-sporet på engelsk, så flere kan få gavn og glæde af arrangementet i Fredericia.

Begivenheden skydes i gang af DeiCs bestyrelsesformand, John Renner Hansen, der byder velkommen med en status på strategien for det nationale samarbejde om digital forskningsinfrastruktur.​

Programmet er herefter opdelt i fire parallelle spor, der handler om data management, supercomputing og eScience, netværk og services og informationssikkerhed.

Du kan vælge mellem mere end 60 sessioner

Blandt de mange sessioner på konferencen kan du eksempelvis høre om:

  • Fremtidens nationale HPC-landskab og EuroHPC.
  • Det nationale arbejde med storage og data management.
  • Fordelene ved Open og FAIR Data i fremtiden.
  • Hvordan universiteterne i både Danmark og udlandet arbejder med informationssikkerhed.
  • Hvad EOSC-Nordic projektet kommer til at betyde for dig og dit universitet.

Eller i den lidt mere farverige ende af skalaen:

  • Hvordan du hacker FileSender og tip til at leje en billig bil i udlandet med EduVPN.

Samt meget, meget mere.

Vi glæder os til at se dig igen i år i Fredericia.

Det foreløbige program er nu tilgængeligt, og du kan få et smugkig her: dag 1 og dag 2.

Early bird-pris

Normalprisen for deltagelse er 3.400 kr. for begge dage inklusiv middag onsdag aften. Men hvis du tilmelder sig inden den 1. september, sparer du 300 kr., så prisen i stedet er 3.100 kr.

Overnatning betales derudover og koster 1.000 kr.

Læs mere