Gå til hovedindhold

DeiC ansætter ny HPC-specialist

Ny mand skal være bindeled mellem danske forskere og supercomputeren LUMI.
Af
tir, 10/27/2020 - 12:00

Tethys Svensson er blevet ansat som HPC-specialist i DeiC, hvor han blandt andet skal være en del af den support-gruppe, som skal hjælpe danske forskere med at udnytte supercomputeren LUMIs potentiale.

LUMI (Large Unified Modern Infrastructure) er en unik europæisk supercomputerindsats, der inkluderer ti lande, herunder Danmark, og EuroHPC Joint Undertaking (EuroHPC JU), som sammen investerer i en meget stor forskning-computer med en top-ydeevne på 552 petaflop/s. 

Desuden kan arbejdsopgaverne komme til at bestå i udviklingen af HPC-læringsmateriale til forskerne og deltagelse i internationale projekter om supercomputing.

Tethys Svensson har læst datalogi på Københavns Universitet, hvorfra han blev færdig i 2016.

Herefter fik han job hos Google, hvor han blandt andet har beskæftiget sig med sikkerhedsvurderinger af de open source-produkter, som søgegiganten har anvendt internt.

I den forbindelse var han bosat i Zürich i Schweiz, men han har heldigvis ønsket at vende hjem til Danmark, hvilket betyder, at både DeiC og danske universitetet nu kan få glæde af hans store viden.

I fritiden sætter Tethys pris på aktiviteter som sejlads og klatring.

Velkommen til DeiC, Tethys!

Læs mere: