Gå til hovedindhold

Early bird-pris til TNC20 forlænges frem til 31. marts

På grund af den usikkerhed, der er relateret til Covid-19-udbruddet, forlænges early bird-perioden for TNC20.
Af
05/03/2020 09:03

”På dette tidspunkt er der usikkerhed, som er relateret til Covid-19-udbruddet, derfor kan der være behov for yderligere tænketid, før du tilmelder dig TNC20.”

Udmeldingen kommer fra GÉANT, der på denne baggrund forlænger early bird-perioden for tilmelding til TNC20 frem til den 31. marts 2020.

”Vi overvåger anbefalinger fra Verdenssundhedsorganisationen, og vi træffer beslutninger i overensstemmelse hermed og kommunikerer dem straks,” skriver GÉANT også på konferencens webside.

Hvis du beslutter dig for at tage med, så løber arrangementet af stablen den 8. til 12. juni 2020 i den engelske by Brighton.

TNC20 er den 36. udgave af konferencen, der arrangeres af de europæiske forskningsnets paraplyorganisation, GÉANT, og temaet er denne gang ”Making Waves”.

Sidste år deltog mere end 800 personer, hvilket gør TNC til den store årlige konference for forskningsnet i Europa.

Du kan finde en oversigt over programmet her.

Læs mere: