DeiC konference 2021: Digitale teknologier og datadrevne algoritmiske løsninger fylder rigtig meget i vores hverdag, hvor de i stort omfang omsætter menneskelig opførsel og erfaring til datapunkter. Denne udvikling rejser en række spørgsmål om etik, ansvar og rettigheder i forbindelse håndtering af data.
Professor mso Mikkel Flyverboms keynote, på DeiC konference 2021, sætter fokus på formen af de digitale infrastrukturer og den dataficering, der gør digital eksponering mulig. Han retter et spotlight mod, hvad konsekvenserne af denne udvikling er for mennesker, organisationer og samfund og peger på behovet for institutionelle, politiske og andre samfundsmæssige reaktioner.
Mikkel Flyverbom er professor (med særlige opgaver) i kommunikation og digitale transformationer på Copenhagen Business School samt medlem af regeringens Dataetiske Råd og Digitaliseringspartnerskab.
Hans forskning undersøger spørgsmål om digitale forandringer, dataficering og gennemsigtighed i organisationer, med særligt fokus på forholdet mellem teknologier og samfund.
Han er forfatter til bøgerne The Power of Networks: Organizing the Global Politics of the Internet og The Digital Prism: Transparency and Managed Visibilities in a Datafied World samt klummeskribent på Politiken.
”Data kan ikke give den fulde sandhed og en algoritme vil altid være subjektiv eller begrænset, fordi den udvikles i en særlig sammenhæng. Derfor er data ikke et åbent vindue til sandheden. I mit arbejde, bl.a. i min bog, The Digital Prism, prøver jeg at vise at data-drevne, algoritmiske tilgange snarere er en prisme, der ombryder det, der bruges til at undersøge og forstå,” fortæller Mikkel Flyverbom, og fortsætter:
”Netop fordi digital eksponering skaber sociale forandringer, er det nødvendigt, at vi definerer rammerne for at kunne være menneske og navigere under disse præmisser både for kollektivet og for det enkelte individ. Det er en fejlslutning, hvis vi tror, at digitale teknologier er blevet en måde, som vi kan producere eksakt viden på.”
Reduceret til et datapunkt
Han peger på, at vi stadig er på et tidligt stadie i vores forståelse af, hvad data kan bruges til og ikke mindst til at forholde os kritisk til at eksempelvis tech-firmaer reducerer sociale fænomener til datapunkter.
Er tech-selskabernes algoritmer ved at udvikle sig til nutidens svar på fortidens tobaksselskaber, der leverer usunde produkter og skjuler deres skadevirkninger over for brugerne?
”Det er én måde at se det på. Vi har længe givet lang snor i forhold til at indsamle data, og virksomheder har haft ret frit spil til udnyttelsen, fordi samfundet ikke har den fornødne modenhed i krydsfeltet mellem data, mennesker og ansvarlighed. Samtidig er der rigtig mange penge at tjene på data. Vi er nødt til at diskutere, hvordan digitale forandringer kan spille sammen med den samfundsudvikling, vi ønsker at understøtte. Pointen er, at vi kan få digitale løsninger på andre vilkår end i dag,” siger Mikkel Flyverbom.
Den demokratiske proces i fokus
Er løsningen, at vi går i den modsatte grøft og gør alt gennemsigtigt for alle, så data ikke dikterer resultaterne hen over hovedet på mennesker?
”Dataetik er vigtig, fordi vi må tage stilling til, hvilken rolle digitale forandringer skal spille i vores liv, organisationer og samfund. Når man bliver opflammet over teknologiske muligehder for at skabe større gennemsigtighed, kan det være en naturlig modreaktion, at man forsøger sig med at gøre alt åbent for alle. Man har faktisk forsøgt sig med denne form, eksempelvis i det tyske piratparti. De havde ideer om at livestreame alt, hvad de gjorde, men alle-kan-se-alt-versionen har dog vist sig, at være en uholdbar løsning, fordi politik og andre sociale sammenhænge kræver, at der også er private måder at arbejde på. Gennemsigtighed skaber problematiske situationer og relationer, for vi har alle brug for en privatsfære. Vi skal finde balancen.”
En balance hvor både universiteter, organisationer og virksomheder må gå nye veje og i højere grad indlemmes i den demokratiske proces, mener han.
”GDPR er et praktisk eksempel på en regulering, men der er brug for at finde nye måder at organisere sig på og nok også nye tilsynsmyndigheder. Databeskyttelse er kun én dimension af de udfordringer og muligheder, vi bliver nødt til at tage stilling til”
De dataetiske perspektiver kan du høre meget mere om på konferencens dag 2 klokken 9.00, hvor Mikkel Flyverbom afholder sin keynote.
Det er bare en af grundene til, at du kan glæde dig til den 3.- 4. november 2021, hvor årets DeiC konference løber af stablen. Denne gang afholdes konferencen på Vingsted Hotel og Konferencecenter i Bredsten ved Vejle. Konferencens hovedtema er "Providing digital solutions in a changing world".
Du kan tilmelde dig og læse mere om DeiC konference 2021 her.
