Gå til hovedindhold

Kommunikationskonsulent med forståelse for digital infrastruktur og forskning

Kan du formidle teknisk indhold på en letforståelig og engagerende måde? Kan du skabe struktur og overblik på webindhold? Kan du opsøge de gode historier internt og eksternt og sørge for, at de kommer ud på vores forskellige platforme? Så er det måske dig, vi leder efter i DeiC.
Af
man, 04/25/2022 - 13:16
Billede
Mennesker ansættelse
Grafik: Colourbox.

Vi søger en kommunikationskonsulent, der har teknisk forståelse, erfaring med formidling på forskellige platforme og medier, og som kan fortælle de gode historier på dansk og engelsk.

Du vil indgå i et lille kommunikationsteam, hvor der samarbejdes på kryds og tværs om en række forskellige kommunikationsopgaver i tæt forbindelse med sekretariatet og DeiC's teknisk-faglige teams. Kommunikationsteamet består af yderligere to personer og en tilknyttet webudvikler.

Dine væsentligste opgaver bliver:

  • Du bliver den primære ansvarlige for kommunikation for området med forskningsnet og tjenester og datamanagement i samarbejde med de relevante parter.
  • Du skal aktivt medvirke til at formidle resultater og historier fra DeiC’s deltagelse i internationale projekter og aktiviteter, herunder samarbejde med internationale kolleger i projekterne.
  • Du producerer og opdaterer indhold på vores digitale medier, hjemmeside, nyhedsbrev og SoMe i samarbejde med det øvrige kommunikationsteam.
  • Du er med til at sikre, at DeiC’s eksterne kommunikation er professionel, struktureret og engagerende.

Der er ansøgningsfrist den 30. maj 2022, og du kan læse hele stillingsopslaget her.

Vi glæder os rigtig meget til at læse din ansøgning.