Gå til hovedindhold

Seminar: Twitter i valgkampen, molekyler, grafikkort og jura

På et seminar på RUC fortæller danske forskere om praktiske erfaringer med digitale metoder i forskningen.
Af
28/08/2015 09:08

Hvad kan digitale forskningsmetoder gøre for forskerne? Det spørgsmål forsøger et seminar fra DeiC Kompetencecenter at besvare på et seminar på Roskilde Universitet.

På seminaret fortæller danske forskere om deres praktiske erfaringer med at anvende digitale metoder.

Lektor Mads Eberholst fra Roskilde Universitet taler om Twitterdata og valgkamp. Thomas Schrøder gennemgår, hvad grafikkort kan lære os om molekylernes verden. Troels Andreasen fortæller om data mining og visualisering af sociale netværk i undervisningen.

Endvidere er der indlæg om Experience Lab, sociale netværksanalyser, og hvordan man kan leve med juraen som forsker.

Efter indlæggene er der en cafésession. Her viser forskere og andre, hvad forskellige digitale værktøjer kan bruges til.

Det er gratis at deltage i seminaret, der finder sted den 29. september. Der er tilmeldingsfrist den 23. september.