Datamanagement pilotprojekt call

DeiC og DEFF inviterede ultimo 2015 til indsendelse af forslag til pilotprojekter om infrastruktur til forskningsdatamanagement. Der var afsat 10 mio. kr. til projekterne.

Det Nationale Forum for Forskningsdata Management (DM forum) inviterede til indsendelse af forslag til pilotprojekter. Det skete som led i udmøntningen af den nationale strategi for forskningsdatamanagement. Formålet var at identificere infrastrukturer, der havde bred national betydning og forankring.

DEFF og DeiC havde i fællesskab bevilliget midler til implementering af strategien. DEFF støtter kompetenceudvikling, herunder DM Forum aktiviteter, mens DeiC i henhold til sine vedtægter kan støtte udviklingen af e-infrastruktur, herunder digitale værktøjer, der fremmer forskeres adgang til og udnyttelse af bestående e-infrastruktur.

I aftale med interessenterne var afsat 10 mio. kr. til pilotprojekter. Halvdelen af midlerne forventedes in-kind, den anden halvdel finansieredes af DeiC.

Call

Formalia, evalueringskriterier og behandlingsproces fremgår af call teksten:

Frist

  • Fristen for indsendelse af forslag var: 8. marts 2016.

Informations-/ netværksdag

Formanden for Det Nationale Forum for Forskningsdata Management, Henrik Petersen var vært ved arrangementet, der blev afholdt den 11. januar 2016 på Syddansk Universitet, Odense, for alle interesserede. Formålet var at give potentielle ansøgere mulighed for at stille spørgsmål vedr. call og ansøgninger samt identificere eventuelle samarbejdspartnere.