Projekter og samarbejder

DeiC indgår i en række internationale samarbejder og projekter for at kunne understøtte udviklingen i det nationale samarbejde med teknisk og politisk viden og kompetencer baseret på den internationale udvikling.

01
collaborate

EuroHPC er et samarbejde mellem EU, de enkelte lande samt private aktører, som arbejder for at etablere et økosystem af supercomputere i Europa.

02

EPICURE-projektet har til formål at sikre brugerne hjælp på et avanceret niveau og at sikre, at de kan skifte problemfrit mellem de forskellige anlæg på trods af systemers forskellige arkitektur.

03

CodeRefinery fungerer som et knudepunkt for FAIR (Findable, Accessible, Interoperable, and Reusable) softwarepraksisser. Det fokuserer i øjeblikket på de nordiske/baltiske lande, men sigter mod at udvide ud over denne region. CodeRefinery har til formål at fungere som et fællesskabsprojekt med støtte fra akademiske organisationer.

04
chip

DeiC repræsenterer Danmark i det nye LUMI AI Factory-konsortium, som er udvalgt af EuroHPC Joint Undertaking til at etablere en af Europas næste store supercomputere.

05

Puhuri er et fællesnordisk projekt, der skal håndtere ressourceallokeringen til LUMI. Det er et treårigt projekt, som startede i maj 2022. Håbet er på sigt at få flere europæiske anlæg koblet på, så der bliver en fælles europæisk indgang til ressourceallokering til alle de europæiske HPC-anlæg. Aktuelt undersøges det, hvordan man bedst kan integrere de danske anlæg med Puhuri.