Evaluer dine samfundsvidenskabelige datasæts FAIRness med F-UJI
Evalueringsværktøjet F-UJI er opdateret med specialiserede metrikker, der tilgodeser forskellige fagområders behov.
“F-UJI is helping to guide us on the path to responsible FAIR data publication, where FAIRness is not just an aspiration but a measurable reality."
Udvikler af F-UJIBremen Universitet, Tyskland
FAIR-principperne, der blev formuleret i 2016, har været retningsgivende for håndteringen af videnskabelige data og har ført til udviklingen af forskellige evalueringsværktøjer som FAIR Evaluation Services og FAIR-Checker. Et af de værktøjer vi bruger mest i DeiC er F-UJI, som er udviklet under FAIRsFAIR projekt og som nu bliver videreudviklet i FAIR-Impact.
Det nyligt opdaterede F-UJI-værktøj giver brugerne mulighed for at evaluere FAIRness af deres datasæt ved hjælp af fagspecifikke metrikker. Det er afgørende, da forskellige fagområder ofte har deres egne fortolkninger af FAIR-principperne, hvilket kan påvirke resultatet af en evaluering.
I den seneste opdatering af F-UJI er der lagt særlig vægt på samfundsvidenskab og humaniora (SSH), hvor fagspecifikke metrikker er udviklet på baggrund af best practice-dokumenter og analyser af SSH-publikationer. Metrikkerne sikrer, at vurderingen af datasæt inden for SSH tager højde for disciplinspecifikke krav og behov.
Projektet bag opdatering af F-UJI-værktøjet, FAIR-Impact, vil fortsætte med at udvikle fagspecifikke metrikker og standarder for andre forskningsområder som geovidenskab og miljøvidenskab i de kommende faser.
“Denne opdatering af F-UJI-værktøjet repræsenterer et betydeligt skridt fremad i bestræbelserne på at sikre, at datasæt fra forskellige discipliner kan vurderes på en retfærdig og præcis måde, hvilket er afgørende for fremtidig forskning og vidensdeling”, Hannah Mihai, Data Management Konsulent, DeiC.