Gå til hovedindhold

Podcast fortæller om supercomputere i Danmark

DeiC lancerer en podcast-serie om, hvordan danske forskere bruger supercomputere.
Af
24/01/2017 15:01

Supercomputing i Danmark er titlen på en serie podcasts fra DeiC eScience kompetencecenter. Hvert podcast fortæller om supercomputere og hvordan danske forskere bruger dem.

"Formålet med Supercomputing i Danmark er at give forskere mulighed for at dele deres erfaringer. Hvad gør supercomputerne for deres forskning, hvordan bruger de dem?" fortæller kompetencecenterchef Lene Krøl Andersen, DeiC.

Målgruppen er primært forskere, men it-folk og eScience-ingeniører kan også lytte med. Formen er populærvidenskabelig.

"Hvis en forsker anvender supercomputere på en spændende måde, er vedkommende velkommen til at henvende sig. Så kan det være, vi laver et podcast om projektet," siger Lene Krøl Andersen.

Der er foreløbig kommet tre udsendelser:

  • Hvad er supercomputing i Danmark
  • Pestens DNA-historie overrasker
  • Abacus 2.0

Udsendelserne kan høres via DeiC eScience Vidensportal:

Det er også muligt at abonnere på podcast-kanalen direkte eller via iTunes eller Player FM:

De enkelte podcasts

Hvad er supercomputing i Danmark

Hvad er en supercomputer? Og hvilken rolle spiller supercomputere i forskning i dag? Hvordan får man adgang til en supercomputer? Og hvad gør vi egentlig i Danmark for at sikre at vores forskere har de supercomputerresourcer som de har brug for?

Det er nogle af de spørgsmål, du kan få svar på i denne første episode af Supercomputing i Danmark, hvor jeg er taget til Supercomputing Dag på DTU, og taler med Professor i Bioinformatik Søren Brunak, formand for DeiCs eSciencekomité Josva Kleist og leder af eScience kompetencecenter Lene Krøl Andersen.  

Pestens DNA-historie overrasker

Hvordan kunne en forholdsvis harmløs bakterie udvikle sig til en af de mest dødbringende bakterier i verden nogensinde? Det er et af hovedspørgsmålene i et nyt forskningsprojekt, der ved hjælp af DNA-sekventering følger pestens udvikling fra dens tidligste udspring og frem til den pestbakterie, vi kender i dag.

Lektor Simon Rasmussen fra DTU Bioinformatik fortæller blandt andet, hvordan 1 million regnetimer på supercomputeren Computerome har gjort det muligt at opstille pestbakteriens udvikling gennem 5.000 år, og hvordan dette nye studie faktisk betyder, at man må revidere opfattelsen af, hvor og ikke mindst hvornår pest opstod.

Abacus 2.0

I en kælder på Syddansk Universitet finder man et af Danmarks tre nationale HPC anlæg: Supercomputeren Abacus 2.0.

SDU professor Claudio Pica fortæller om udviklingen af Abacus, og de nye muligheder supercomputeren har tilført dansk forskning. Derudover medvirker dekan for naturvidenskab på SDU Martin Zachariasen, og KU forsker Guy Schurgers, som anvender Abacus til sin forskning i klimamodeller.